3POINT
Nyheder18. nov. 2016

Kahlenberg skal opereres: Tror på comeback

Thomas Kahlenberg skal opereres, men har ikke opgivet at komme tilbage på grønsværen med snørede støvler. Han sigter efter foråret. Brøndby-kaptajnen Thomas Kah

3point person
3point.dk18. nov. 2016

Thomas Kahlenberg skal opereres, men har ikke opgivet at komme tilbage på grønsværen med snørede støvler. Han sigter efter foråret. Brøndby-kaptajnen Thomas Kahlenberg har endnu ikke været i aktion for Brøndby i denne sæson. Han har siddet ude siden april efter 2-1-sejren over AGF. Siden har midtbanespilleren kæmpet bravt for at komme igen, men nu står det klart, at der skal en operation til. - Der er ikke rigtig nogen anden udvej end at få lavet et indgreb, så nu går jeg og venter på at skulle opereres, siger Thomas Kahlenberg til klubbens hjemmeside. Kahlenberg kommer derfor definitivt ikke i aktion i efteråret og skal bruge den første del af opstarten i 2017 på genoptræning. Men han har bestemt ikke opgivet at komme tilbage i den gule trøje. - Jeg kan mærke, at jeg har lyst til at spille fodbold. Jeg savner at spille fodbold. Jeg er sulten efter at spille fodbold. Det lyder måske dumt at sige, at jeg føler mig fit, for det er jeg jo egentlig ikke, når jeg har været skadet i så lang tid, men hvis jeg kan komme den hofte til livs – hvilket jeg selvfølgelig håber, at operationen gør – så har jeg stadig et håb om og en tro på, at jeg kan komme tilbage igen. - Det er mit overordnede mål, men jeg er selvfølgelig bevidst om, at det er sidste chance, og hvis ikke det lykkes, så er jeg afklaret med, at det er slut til sommer. Jeg går all in på at blive klar. Det ville selvfølgelig være ærgerligt at slutte sådan, men omvendt er jeg trods alt ikke 24 længere, så det er en del af gamet. Den vil selvfølgelig være hård alligevel. Thomas Kahlenberg står noteret for 197 kampe for Brøndby og 41 mål. SE HELE THOMAS KAHLENBERG-INTERVIEWET I BRØNDBY INDEFRA-APP'EN

Mest kommenterede nyheder