Kahlenberg om sin debut: Mads Jørgensen var datidens plaffeminister
Thomas Kahlenberg fortæller i et interview med Troels Bech om sin debut, hvor der jokes om en skjult assist til datidens plaffeminister, Mads Jørgensen. Thomas

Thomas Kahlenberg fortæller i et interview med Troels Bech om sin debut, hvor der jokes om en skjult assist til datidens plaffeminister, Mads Jørgensen. Thomas Kahlenberg brød igennem i Brøndby tilbage i 2002, hvor han også fik en plads i førsteholdstruppen, da Michael Laudrup og John "Faxe" Jensen kom til. Han husker det som naturligt og afslappende, da der ikke var samme fokus på unge talenter, som der er i dag. - Det var specielt. Jeg husker det som afslappende og naturligt. Det var nogle andre tider dengang, hvor man som ung spiller ikke skulle spille på førsteholdet inden man var 19-20 år før om det kunne vise sig om ens karriere kunne blive til noget eller ej. Der var mere tålmodighed, og det var normalt, at man først senere slog igennem, og og at det kunne tage flere år at etablere sig, udtaler Thomas Kahlenbert til Troels Bech i podcasten Bech Bag Bolden. Debut mod FCK Det var som bekendt mod FCK i 2002 at Thomas Kahlenberg fik debut for Brøndby IF, og det kom kort tid efter at Åge Hareide stoppede. - Så valgte man at afskede ham et par kampe før sæsonafslutningen, og det er så Tom Køhlert, som bliver indsat midlertidigt i stedet for Åge Hareide. Tom Køhlert fik seks kampe i den sæson, hvor det blev til 2-1 ude over AaB, 5-0 hjemme over AB, 1-1 ude mod Viborg og 4-1 hjemme over Troels Bech's OB-mandskab inden det afgørende opgør mod FCK. - Tom overtager så, og vælger at gøre mig til en del af truppen til en guldkamp mod FCK i Parken. Det var en fuldstændig surrealistisk og voldsom debutoplevelse, skulle det vise sig at blive. Thomas Kahlenberg havde kort tid inden skrevet kontrakt med Brøndby, hvor han blev kaldt "en fodboldteknisk fremragende spiller med en god indstilling som har formået at overføre sit højt anlagte spil fra ynglinge- til seniorplan." Den 12. maj 2002 var han så i truppen til kampen mod FCK, hvor det blev til debut. - Jeg kan huske, at jeg var utrolig nervøs på mine egne vegne. Op til og under. Men det var jo den berømte kamp, som ender 1-1, hvor Mads Jørgensen udligner kort før tid. Så det var ret vildt. Der kunne vi selv afgøre det i den sidste kamp. Nu siger jeg vi, men det lyder lidt mærkeligt at omtale det som vi, da jeg jo ikke havde haft noget som helst med den sæson at gøre. Men det blev jeg så lige pludselig med to kampe igen og kommer ind med 20-25 minutter igen. Og presser Mykland hårdt, så han laver en fejlaflevering, som ender til Mads Jørgensen, der fra 20-25 meters afstand hugger den ind. Det var et stort øjeblik. Datidens plaffeminister Troels Bech og Thomas Kahlenberg joker i den forbindelse om, at det var en skjult assist af Kahlenberg. Troels Bech erinderer, at Mads Jørgensen var kendt for at skyde meget, og det giver Kahlenberg ham ret i. - Det er datidens plaffeminister, tror jeg. Han var flittigt skydende. Han havde også et godt spark, så der var en grund til at sparke. Han holdte heller ikke igen, men det var et flot og vigtigt mål. Kahlenberg fortæller yderligere, at han grundet sin skolegang på Falkonergårdens Gymnasium kun nåede at få fem træninger med førsteholdstruppen før han fik debut mod FCK. Efter den sommer forlod han gymnasiet, da han havde to år tilbage af uddannelsen og ikke kunne få det til at gå op med livet som professionel fodboldspiller. Find hele podcasten her. Se Mads Jørgensens mål og se om du kan spotte Kahlenberg her: