Kahlenberg: Modstanderne altid ekstra opsatte, når de møder Brøndby
Anfører Thomas Kahlenberg ser frem til dagens opgør mod FC Midtjylland. Han glæder sig til massiv støtte fra de medrejsende fans i en svær kamp, hvor modstander

Anfører Thomas Kahlenberg ser frem til dagens opgør mod FC Midtjylland. Han glæder sig til massiv støtte fra de medrejsende fans i en svær kamp, hvor modstanderne også vil være ekstra opsatte. FOTO: Mikkel Johansen Brøndby har anfører Thomas Kahlenberg med i truppen, der søndag kører en tur tværs over landet, for at spille mod FC Midtjylland klokken 18.00. De blågule har haft et fint tag på midtjyderne på det sidste. De seneste fem kampe er endt med to Brøndby-sejre, to uafgjorte og en FCM-sejr. - FC Midtjylland har ligget godt til os de seneste gange. Jeg synes det har været nogle gode og tætte kampe. Vi skal sørge for at marginalerne falder ud til vores fordel, siger Kahlenberg til 3point.dk om søndagens topkamp. Vanen tro kommer der en masse Brøndby-fans på lægterne, som støtter de blågule. Den støtte er både værdsat og en ekstra motivation, fortæller den 33-årige midtbanespiller. - Det er utroligt værdsat. Vi sætter stor pris på det. Det giver altid en god atmosfære til kampene og det er fedt at have den opbakning. Det giver noget ekstra motivation og gejst. Det er fedt. Han understreger dog, at modstanderne også altid er ekstra opsatte, når de møder Brøndby. Derfor skal han og holdkammeraterne være helt på tæerne. - Men modstanderne er også altid ekstra opsatte, når de skal møde Brøndby. Der kommer god stemning med og det er en storklub i Danmark, så derfor skal vi også lige være det ekstra klar, fordi folk altid lige spiller 5-10% bedre mod os, siger han afslutningsvis. Der er kickoff i Herning klokken 18.00.