Kahlenberg: Jeg er ved at være der
Brøndbys anfører Thomas Kahlenberg spillede søndag aften 90 minutter for første gang siden Marts. Selv føler han, han har haft en god genoptræningsperiode, og f

Brøndbys anfører Thomas Kahlenberg spillede søndag aften 90 minutter for første gang siden Marts. Selv føler han, han har haft en god genoptræningsperiode, og føler sig på vej tilbage mod topformen. FOTO: Robert Hendel. Der var ingen tvivl hos anfører Thomas Kahlenberg ovenpå sejren over FC Midtjylland. Det var en sejr af den rigtig vigtige slags, han og holdet netop havde tilkæmpet sig. -Det var 3 meget vigtige point i forhold til at holde kontakt med toppen. 6 points afstand er stadig meget, men i forhold til at holde snor i dem, var pointene vigtige. Det er også vigtigt at vi vinder på en god præstation. Vi kan slå alle på vores gode dage. Det skal vi fortsætte med. I Viborg i søndags var en af de første gange hvor vi vandt en af de kampe, hvor vi spiller mindre godt. I dag spiller vi godt og vinder igen. Lad os håbe, det er en stime, vi rammer i de sidste 5-6 kampe, siger Kahlenberg til 3point.dk, og uddyber den gode præstation: -Vi falder lidt ud de sidste 10 minutter af første halvleg. De første 30-35 minutter spiller vi som vi gerne vil, vi er over dem hele tiden, vi er aggressive i vores genpres, og vi spiller bolden godt rundt. Men i slutningen af halvlegen kommer Midtjylland længere frem ad banen. Vi mister lidt grebet, men det er svært at holde det pres i en halvleg. Alligevel får de ingen åbne chancer. De har et farligt frispark, og så en langskudschance. Det er svært at holde et hold helt fra skudchancer, men de har ingen åbne muligheder, og det er vi rigtig tilfredse med, siger anføreren. Kampen mod FCM betød at Thomas Kahlenberg for første gang siden Marts fik 90 minutter i benene. Det var derfor en træt anfører, vi fangede efter kampen. -Selvfølgelig er jeg træt, men jeg følte, der var overskud gennem hele kampen, selvom det bed lidt i benene de sidste 10 minutter. De sidste ti minutter bliver det lidt mere sweeper-bold, og der er min rolle vigtig, så det nytter ikke at være for træt. Jeg har arbejdet hårdt for det her comeback, og det arbejde betyder meget. Fysikken kommer ikke af sig selv. Jeg synes også en del af mit touch på bolden er ved at være der. Jeg skal bare spille lidt flere kampe, og så rammer jeg nok topniveauet omkring juleferien, griner Kahlenberg. Anføreren ser stort potentiale i Brøndbys nuværende trup, bl.a. pga de mange gode indskiftningsmuligheder, bredden i truppen giver: -Elmander kommer ind og scorer, og han giver os en ekstra dimension, i og med at vi kan smide nogle høje bolde op på ham. Det understreger vigtigheden af en bred trup. Andrew banker også på, og træner rigtig godt. Sådan skal det være i en klub som Brøndby, slutter Kahlenberg. Næste opgave for Kahlenberg og Brøndby er torsdagens pokalkamp mod HB Køge.