3POINT
Nyheder8. maj 2017

Kahlenberg efter comeback: Skal blive ved med at bygge på

Thomas Kahlenberg fik mandag eftermiddag comeback i kamp, da han fik 45 minutter for Reserveholdet. Nu handler det om fortsat at bygge på, siger han. Efter en s

3point person
3point.dk8. maj 2017

Thomas Kahlenberg fik mandag eftermiddag comeback i kamp, da han fik 45 minutter for Reserveholdet. Nu handler det om fortsat at bygge på, siger han. Efter en skadespause på omkring et år, var Thomas Kahlenberg mandag eftermiddag tilbage på grønsværen i kamp, da han spillede hele første halvleg for Brøndbys reservehold, som tabte 3-2 til SønderjyskE. - Det var rart at spille en kamp igen. Det var lang tid siden. Det var en god fornemmelse, lyder det med et smil fra dagens hovedperson. - Det var planen, at jeg skulle spille maksimalt 45 minutter. Det kunne også have været mindre, alt efter hvordan det føltes. Nu føltes det OK, så det var positivt at det blev til en halvleg. I 3point.dk's referat roste vi midtbanespilleren for at sætte spillet godt op, yde et godt løbearbejde og hele tiden byde sig til. Kahlenberg var ikke helt oppe at ringe over sin egen præstation, men var heller ikke utilfreds. - Alt er relativt. Det er lidt svært i reserveholdskampe. For det første var det lidt svært for mig selv - jeg skulle lige ind i det og der var mange nye ting. Samtidig er det også en blanding af unge spillere og spillere, der ikke er vant til at spille så meget sammen. Men jeg synes det gik okay. Jeg kan godt mærke, at der skal lægges lidt på i forhold til presset. Men i forhold til spillet med bolden har jeg noget erfaring og rutine, jeg kan byde ind med. Det var en god start og vigtigst af alt, fik jeg nogle minutter i benene. Superliga-minutter er en bonus, Kahlenberg går efter Søndag aften var Kahlenberg i truppen, da Brøndby spillede mod FC Midtjylland i Herning. Det blev ikke til minutter, men det kan være det kommer med tiden. Nu skal der først og fremmest bygges på, fortæller Brøndbys nummer 7. - Nu håber jeg bare, at jeg kan komme ind i et ordentligt forløb. Der er ikke så mange uger tilbage, men jeg håber jeg kan få bygget på og holde et forløb, hvor jeg får trænet hver dag, så jeg kan bygge på fysisk og byde mig til. Så vil Superliga-minutter bare være et plus, eller hvad tænker du? - Nu må vi se. Selvfølgelig er det noget jeg sigter efter. Nu er jeg ovenpå, men det er ikke sådan at jeg bare kan køre blindt på. Jeg er stadig i en genopbygningsfase og der har været en del bump på vejen - ikke med hoften, men resten af kroppen, der har skulle bygges op. Det skal bygges ordentligt op, så alt hvad der kommer er bonus. Men jeg jagter den bonus, for jeg vil rigtig gerne spille. - Kan jeg træne hver dag og bygge på, tror jeg også der er gode chancer for det. Men jeg er stadig sårbar, så vi må se hvordan de kommende uger går, slutter Brøndby-anføreren.

Mest kommenterede nyheder