Kahlenberg: Brøndby er ikke afhængige af mig
Thomas Kahlenberg vil ikke forholde sig til, at Brøndby falder sammen, når han ikke spiller godt. Til gengæld glæder han sig over at have Daniel Agger tilbage.

Thomas Kahlenberg vil ikke forholde sig til, at Brøndby falder sammen, når han ikke spiller godt. Til gengæld glæder han sig over at have Daniel Agger tilbage. Når Thomas Kahlenberg spiller dårligt, så spiller Brøndby dårligt. Sådan er det ofte, men Kahlenberg vil ikke forholde sig til det. - Det vil jeg lade andre om at vurdere. Jeg synes generelt, at de her kampe er noget for sig. De bliver spillet på en helt andet måde og der er meget mindre plads. Men selvfølgelig er vi da afhængige af… eller, ikke afhængige, men det er klart, at jo bedre jeg spiller, jo bedre spiller holdet også som regel. Og sådan er det også med andre spillere. Det handler om, at vi alle sammen trækker i den rigtige retning. Og jo mere kvalitet vi hver især bibringer, jo bedre er det for helheden. Og det er selvfølgelig også gældende for mig, udtaler Brøndbys anfører til footy.dk Til gengæld vil Kahlenberg gerne forholde sig til det faktum at Daniel Agger er tilbage for Brøndby. - Det var fantastisk at have Daniel med i dag. Det gav en dejlig ro kommunikationsmæssigt og med bolden rent defensivt. Det var stort og det lover rigtig godt for fremtiden. Selvom det vidste jeg nu godt. Læs hele interviewet med Kahlenberg her.