3POINT
Nyheder4. jan. 2017

Kabongo: Tror jeg passer godt i Zornigers system

Joel Kabongo glæder sig til opstarten med Superliga-truppen i Brøndby. Han tror, at han passer godt ind i Alexander Zornigers system. Når Brøndby-spillerne om e

3point person
3point.dk4. jan. 2017

Joel Kabongo glæder sig til opstarten med Superliga-truppen i Brøndby. Han tror, at han passer godt ind i Alexander Zornigers system. Når Brøndby-spillerne om en uge møder ind til første træning i 2017, hedder en af dem Joel Kabongo. Den unge midtstopper er blevet rykket permanent op i Superliga-truppen og han glæder sig til at være en fast del af gruppen. - Jeg glæder mig helt vildt meget til at starte op med drengene. Jeg har prøvet at starte op med dem før, det gjorde jeg i sommers, men det bliver fedt at være en rigtig del af holdet, siger han til 3point.dk og fortsætter: - Det er lidt noget andet. Jeg skal vænne mig til det, men samtidig også sørge for bare at suge til mig. Jeg ser virkelig frem til det. Det er gået stærkt for 18-årige Kabongo siden Alexander Zorniger kom til Brøndby for lidt mere end et halvt år siden. - Jeg fik lov til at træne med, lige da han kom til klubben. Der så han vel noget i mig. Jeg har snakket med ham et par gange om hvilke ting jeg skal arbejde på, hvor han også har sagt, at han godt kan lide mig som spiller. Det er vigtigt at cheftræneren har det sådan, og det er nok også derfor det er gået hurtigt for mig.

Zornigers type

Men hvad er det i grunden Zorniger ser i Joel Kabongo, som gør, at den unge mand er blevet udstyret med en fem-årig kontrakt? - Han kan godt lide min højde. Det lægger han meget vægt på. Men også min styrke, at jeg er god i luften og at jeg har en god venstrefod. Umiddelbart lyder det også som de kvaliteter, Zorniger har scoutet i Benedikt Röcker og Kabongo kan godt se sammenhængen. - Jeg tror helt klart, det er den type han leder efter, så derfor tror jeg, at jeg passer rigtig godt ind i hans system.

Fremtidens mand

Den fem-årige kontrakt, som Kabongo er blevet udstyret med, viser, at klubben tror på ham og det ved han også godt selv. - Det viser selvfølgelig at de tror på mig og at jeg nok er fremtidens mand. Jeg er super glad for at jeg får den mulighed i den klub, jeg altid har ville spille i. At jeg får så lang en kontrakt er et kæmpe skulderklap. Det er jeg virkelig stolt over, lyder det med ydmyghed i stemmen fra den høje midtstopper. - Der er blevet lagt en god plan. Nu møder vi ind den 11., hvor vi skal tale videre om de specifikke ting, men planen er god og det er også en af grundene til at jeg har sagt ja til en længere kontrakt end man måske normalt ser. 18-årige Joel Kabongo har spillet i Brøndby siden han var 10 år gammel. Se lidt mere til Kabongo (og Mads Juel Andersen og Magnus Häuser - tre albertslund-drenge i Brøndby):

Mest kommenterede nyheder