3POINT
Nyheder13. maj 2016

Kabongo-scoring for anden landskamp i træk

For anden gang på tre dage kom Joel Kabongo på scoringstavlen for det danske U/18-landshold. Sammen med blandt andre klukkammeraten Jacob Pryts Larsen fik Brønd

3point person
3point.dk13. maj 2016

For anden gang på tre dage kom Joel Kabongo på scoringstavlen for det danske U/18-landshold. Sammen med blandt andre klukkammeraten Jacob Pryts Larsen fik Brøndby-stopperen fuld spilletid i tordagens danske sejr på 5-2 over Montenegro.FOTO: Landsholdsfodbold, herreungdoms facebook-sideTorsdag skulle det danske U/18-landshold følge op på de flotte 6-0 mod Montenegro i tirsdags. I Podgorica mod samme modstander fik blandt andre Brøndby-stopperen Joel Kabongo (nummer 4) genvalg fra start, mens klubkammeraten Jacob Pryts Larsen (16) passede det danske mål. De fik begge fuld spilletid, mens Brøndby-backen Gregers Arndal-Lauritzen efter fuld spilletid i tirsdags blev skiftet ind til de sidste ti minutter. Den danske landstræner Per Holm havde torsdag valgt denne startformation:Jacob Pryts Larsen Adnan Curovic (Lyngby BK) - Andreas Kaltoft (B93) - Joel Kabongo - Malte Amundsen (HB Køge) Mads Olsen (FCM) - Mads Emil Madsen (Silkeborg IF) Christian Kudsk (Vejle BK) - Daniel Skov (FCN) - Gustav Marcussen (Lyngby BK) Jakob Johansson (FCN)

Straffe på en friløber

Store dele af opgøret blev præget af et kraftigt regnskyl, som især påvirkede danskerne i negativ retning i første halvleg. Efter pausen fik de hvidklædte imidlertid bedre styr på tingene. - Kampen var lidt blandet. Vi starter dårligt, men bliver bedre og bedre jo længere vi kommer i kampen. Anden halvleg har vi helt styr på dem og får scoret fem gange, siger Joel Kabongo til 3point.dk. Danmark kom hurtigt bagud i kampen, da en opspilsfejl gav montenegrinerne en friløber. Brøndby-keeper Jacob Pryts Larsen måtte begå straffe, men kunne ikke forhindre scoring på det efterfølgende forsøg fra pletten.

Kabongo viste stor springstyrke

Denne stilling holdt til pausen, hvorefter Danmark satte tingene på plads i anden halvleg med fem scoringer. Tirsdag nettede Joel Kabongo en enkelt gang efter hjørne, og det kunststykke blev gentaget torsdag med et flot hovedstødsmål til dansk føring 2-1. - Min scoring kommer på hjørnespark. Jeg kommer fri af min mand og header bolden ind i det korte hjørne til 1-2, fortæller Brøndby-stopperen, der viste stor springstyrke i situationen. Joel Kabongo var i øvrigt eneste dansker med fuld spilletid i begge kampe. De to kampe i Montenegro var årgangens sidste som U/18-landshold. Til efteråret gælder det EM-kvalifikationen for U/19-landshold, hvor Danmark er i gruppe med Portugal, Bulgarien og Hviderusland. Der spilles i Bulgarien i perioden 10. til 15. november.

Kampen i tal

Montenegro - Danmark 2-5 (1-0) 11. minut: Gult kort til Jacob Pryts Larsen 12. minut: 1-0; Dejan Racic (FK Voždovac) / str. 14. minut: Gult kort til Malte Amundsen 46. minut: Oskar Buur (AGF) ind / Andreas Kaltoft ud 46. minut: Anders Dreyer (Esbjerg fB) ind / Christian Kudsk ud 46. minut: Oliver Kjærgaard (Lyngby BK) ind / Daniel Skov ud 49. minut: 1-1; Gustav Marcussen 52. minut: 1-2; Joel Kabongo 56. minut: 2-2; Belmin Muratovic (FC Metz) 60. minut: Marco Harboe Ramkilde (AaB) ind / Jakob Johansson ud 65. minut: Gult kort til Marko Tuci (FK Buducnost) 70. minut: 2-3: Oliver Kjærgaard 77. minut: Gult kort til Joel Kabongo 72. minut: 2-4; Gustav Marcussen 81. minut: 2-5; Marco Harboe Ramkilde 81. minut: Gregers Arndal-Lauritzen ind / Mads Emil Madsen ud

Se de fem danske scoringer

Mest kommenterede nyheder