Kabongo inden Horsens: Vi ved, at vi kan score mål
Der er flere ting fra kampen mod AaB, som Brøndby kan tage med ind til søndagens kamp mod Horsens. Blandt andet at de ved, at de kan score mål, siger Joel Kabon

Der er flere ting fra kampen mod AaB, som Brøndby kan tage med ind til søndagens kamp mod Horsens. Blandt andet at de ved, at de kan score mål, siger Joel Kabongo. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Brøndby IF skal søndag til Horsens, hvor en sejr med sikkerhed sender de blågule i Mesterskabsspillet, mens uafgjort eller nederlag udløser andre scenarier. Dem kan du læse om her. Senest spillede Joel Kabongo og holdkammeraterne 3-3 med AaB og der er ting fra den kamp, som holdet skal tage med til Horsens. Blandt andet at de ved, at de kan score mål. - Vi skal se på os selv og spille det spil, vi også viste i perioder mod AaB, men vi skal være effektive i begge felter, være gode til at forsvare og være bedre til at score på vores chancer. Det er de ting, vi har manglet lidt, siger Kabongo til Brøndbys hjemmeside. - Vi vil gerne i Mesterskabsspillet, så vi skal have en sejr, og det går vi alle sammen efter. Vi ved, at vi kan score mål, og vi skal så også fokusere på at være mere effektive i eget felt. Sidst de to hold mødtes i denne sæson endte det med en 2-1-sejr til AC Horsens på Brøndby Stadion.