Kabongo efter comeback: Det var en rigtig fed følelse - har jeg ventet på i 12 måneder
22-årige Joel Kabongo gjorde torsdag aften comeback efter et år på sidelinjen. Det var en glad forsvarsspiller, som 3point.dk talte med. FOTO: Teis Markfoged Ef

22-årige Joel Kabongo gjorde torsdag aften comeback efter et år på sidelinjen. Det var en glad forsvarsspiller, som 3point.dk talte med. FOTO: Teis Markfoged Efter et år på sidelinjen kunne Joel Kabongo torsdag aften gøre comeback på grønsværen. Det gjorde han i træningskampen mod Lyngby og dermed blev Kristi Himmelfartsdag 2020 en stor dag for den unge midtstopper. - Det var en rigtig fed følelse. Jeg har i 12 måneder ventet på muligheden for at spille en kamp. Jeg har set holdet spille i en længere periode, så at kunne være med på banen var fantastisk, lyder det fra en glad Kabongo. 22-årige Kabongo kom ind på positionen som venstre stopper i tre-back-kæden og han synes selv, at det gik fint. - Jeg synes, at jeg var fint med. Jeg havde nogle gode aktioner med og uden bold. Så jeg er fint tilfreds med det spillemæssige i forhold til at det var første kamp. Nu skal der arbejdes videre på detaljerne. Brøndby IF spiller Superliga-kamp igen den 2. juni. Joel Kabongo håber at komme i spil til minutter så hurtigt som muligt. - Mit mål er at kunne blive klar hurtigst muligt, så jeg kan få nogle flere minutter i benene. Følelsen i dag har i hvert fald givet blod på tanden, slutter forsvarsspilleren. Joel Kabongo står noteret for 18 officielle førsteholdskampe for Brøndby IF.