Jydekompleks vol. 1

Brøndby drager til Randers på mandag, hvor de blågule tager hul på sæsonen. I Jylland, hvor de tidligere har haft det så svært. Men tiderne er skiftet og Brøndby er klar til at indtage Randers, skriver Juri Ahrskov Rao. Følgende tekst er skrevet af Juri Ahrskov Rao. Juri er underviser på Den Danske Filmskole og vil med udgangspunkt i sin kærlighed til Brøndby, skrive tekster til 3point.dk om hvad der rører sig i klubben. Og hvad der rører ham. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. “Randers var der ikke meget ved et åndeligt halvformørket gudsforladt sted, og hvis jeg bliver her for længe vil det nok resultere i en voldsom galoperende klaustrofobi." Sådan, lettere omskrevet, beskrev “Østkyst Hustlers”, Jylland og Randers. Som et sted, hvor der ikke var andet at hente, end mismod og åndelig fattigdom. Og i en årrække var det faktisk meget beskrivende for Brøndbys besøg i det jyske. Alt for ofte kom vi derfra, fattigere på drømme, forslåede på selvforståelsen, forsmåede og uden point på kontoen. Man talte om et jydekompleks. En tilstand, som ramte os, når vi krydsede bælterne i de danske farvande, hvilket gjorde klubben til genstand for fodbold-Danmarks hån og spot. Så måske var der noget om hustlernes beskrivelse af Jylland/Randers. Måske var det for langt væk fra Vestegnen til, at man kunne finde mening i en befolkning “som sætter en ære i, at gå og være sære” - måske var udebanen simpelthen for meget plovfure og for lidt rendesten, eller også var det noget helt andet, som var på spil. Det kunne jo nemlig være, at jydekomplekset slet ikke handlede om dem, men om os. At det handlede om vores vildfarelse i, at hvis bare man trak en gul trøje over hovedet, så ville alting gå og alle andre ville bøje sig i støvet for vores historiske storhed. Måske var det derfor, at der var så ufedt i Jylland, fordi jyden trods alt er stolt og sej, og ikke vil lade sig reducere til vores fordomme om dem, og derfor vil gøre alt for at vise os, at vi bare er nogle subsistensløse tabere, som skal ned med nakken. Og det kom vi så - ned med nakken, og til sidst kunne vi ikke bøje den dybt nok over alle de nederlag vi fik, gang på gang på gang. Men nu er alt anderledes. Nu er vi kommet tilbage til os selv og vores kerneværdier. Vi er ligeglade med dem - for deres sejhed er blevet til hovmod, og stoltheden er blevet til en selvfed attitude, hvor alt efterhånden er spin. Så vi har lagt jyderne bag os, undtagen alle de tusinder, som går forrest på tribunen, med dialekt og kærlighed til Brøndbys farver. Vi ved hvem vi selv er og vi har intet at bevise. For nu er det os, i spillet, i antal på lægterne, med point på kontoen der viser Randers og resten af Jylland, er de kun er ét langt kaffebord, som vi har tænkt os at straffe, og vi går ikke hjem før vi har spist op. Brøndby på Vestegnen er en folkeregister-adresse i hjertet, og der vil altid være langt til Randers, men på mandag vil vi atter indtage en by i det jyske, med alt hvad vi har og kommer med. Og vi har forlængst lært den vigtigste lektie af dem alle, ligesom “Østkyst Hustlers” selv måtte sande, “at undervurdere en modstander er den største dumhed af dem alle” - så vi er loadet med respekt, men Jylland vær beredt, for Brøndbys jydekomplekser er forlængst forbi, og tiden er faldet i slag for et evigt jysk Brøndbykompleks.