3POINT
Nyheder10. dec. 2018

Jung roser matchvinderen Uhre: Ikke altid let for indskifterne

Anthony Jung er selv fast mand i Brøndbys startopstilling, men han har stor respekt for dem, der ikke altid kan starte inde. Derfor roser han også Mikael Uhre,

3point person
3point.dk10. dec. 2018

Anthony Jung er selv fast mand i Brøndbys startopstilling, men han har stor respekt for dem, der ikke altid kan starte inde. Derfor roser han også Mikael Uhre, som kom ind fra bænken og sikrede Brøndby tre point mod Vejle. FOTO: Lasse Lagoni Søndag aften var Brøndby på besøg i Vejle, og efter en første halvleg under niveau, var Brøndby ovenpå efter pausen, hvor de med to scoringer sikrede sejren. - Alle steppede op i anden halvleg, vi kunne ikke være tilfredse med vores første halvleg. Vi talte om nogle ting i halvlegen, som vi ikke havde gjort godt nok, og som skulle justeres. Det var selvfølgelig vigtigt for os, at vi scorede så hurtigt. Vi havde følelsen af, at de faldt lidt i deres selvtillid og præstation, og så fortsatte vi bare, sagde Jung efter kampen til 3point.dk. Det var bl.a. Mikael Uhre, der blev skiftet ind i pausen og endte som matchvinder, som var med til at vende kampen for Brøndby. Det har Jung stor respekt for. - Indlægget fra Johan og Uhres hovedstød var bare godt at se. Det er ikke altid let for indskifterne, når de ikke spiller, men Uhre gør det virkelig godt. Han gav ny energi fra bænken, og det havde vi brug for. Brøndby har nu vundet fire kampe i træk, og det har hjulpet gevaldigt på humøret i truppen. - Humøret er altid bedre, når vi vinder kampe. Det gør træningerne bedre, og det giver hele holdets humør et løft. Vores mål er selvfølgelig, at vi også vil vinde den næste kamp hjemme, så vi skal lige fejre sejren en lille smule, og så skal vi fokusere på den næste kamp. Om det bliver til fem Superligasejre på stribe vil vise sig på søndag, når Vendsyssel FF gæster Brøndby Stadion i en kamp, hvor der satses på at fylde stadion.

Mest kommenterede nyheder