Jung om opadgående formkurve: Føler jeg tager mere ansvar
Den tyske venstreback trives godt på Brøndby-mandskabet for tiden og nyder den tillid, han har fået fra cheftræner Niels Frederiksen fra dag et. En tillid, der

Den tyske venstreback trives godt på Brøndby-mandskabet for tiden og nyder den tillid, han har fået fra cheftræner Niels Frederiksen fra dag et. En tillid, der blandt andet gør, at Jung i denne sæson har taget mere ansvar inde på banen. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Anthony Jung har siddet solidt på Brøndbys venstre back gennem de seneste par år, men tyskeren har dog ikke altid været en lige populær herre blandt fansene med til tider kraftigt svingende præstationer. I størstedelen af sin tid i Brøndby har Jung ikke haft en decideret konkurrent, hvilket han også anerkender til tider fik lullet ham i søvn. Dog fik række kampe på bænken midt i foråret Jung til at gå i tænkeboks, og siden har tyskeren leveret nogle fornemme præstationer - og i særdeleshed i denne sæson, hvilket også afspejler sig i læsernes stemmer i 3point.dk’s man of the match-afsteminger, hvor tyskeren ofte har fået flotte karakterer. - En af de ting, der har løftet mit niveau, tror jeg, er de kampe, jeg har siddet på bænken. De kampe fik mig til at tænke på mig selv og mine præstationer. Det er selvfølgelig altid godt at have konkurrence, for det skubber automatisk en op på et højere niveau. Men generelt føler jeg en stor tillid fra Niels Frederiksen. Han kom jo ind som træner her i sommer og gav mig tillid fra starten af - også selvom nogle ting selvfølgelig er anderledes fra før, siger Jung til 3point.dk. - For mig personligt har jeg det godt for tiden. Jeg synes selv, at jeg er i rigtig god form, og jeg er glad for, jeg ikke er rendt ind i nogle skader eller noget. Jeg føler også, at jeg virkelig har prøvet at løfte mit niveau ved at tage mere ansvar for, hvad der sker inde på banen, og jeg prøver også at være mere verbal. Jung og resten af holdet spillere senere i dag, hvor de møder Hobro på udebane med kampstart klokken 18.00.