3POINT
Nyheder18. jan. 2020

Jung og Hedlund sørgede for Brøndby-sejr i årets første test

Anthony Jung og Simon Hedlund scorede målene for Brøndby, da det lørdag eftermiddag blev til en 2-0-sejr over 2. divisionsholdet Avarta i årets første træningsk

3point person
3point.dk18. jan. 2020

Anthony Jung og Simon Hedlund scorede målene for Brøndby, da det lørdag eftermiddag blev til en 2-0-sejr over 2. divisionsholdet Avarta i årets første træningskamp. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Lørdag eftermiddag var det tid til årets første træningskamp og den blev spillet på bane 1 bag Brøndby Stadion. Hybridbanen har set bedre dage og det var ikke en fuldstændig plan plæne, der ventede spillerne fra de to hold. Modstanderen var Avarta fra 2. division. Brøndby stillede op med følgende 11 fra start i en 3-5-2:Mads HermansenJens Martin Gammelby - Andreas Maxsø - Anthony JungAndreqs Bruus - Simon Tibbling - Morten Frendrup - Anis Ben Slimane - Jacob RasmussenSimon Hedlund - Kamil WilczekBrøndby tog teten fra kampens start og efter syv minutter var hjemmeholdet nærgående for første gang. Simon Hedlund kom i et fint gennembrud og smed bolden på tværs, men ingen af holdkammeraterne nåede frem til den og så løb det ud i sandet. Hedlund fik endnu en fin mulighed, denne gang for selv at afslutte, men han sparkede lige midt i målet og det gav ikke Avarta-keeperen problemer. Det gjorde et skud fra Anthony Jung få minutter senere til gengæld. Venstrebacken klappede til bolden fra distancen med sit gode venstreben. Han ramte den godt og bolden gik hårdt og præcist i nettet til 1-0. Der gik bare to minutter, før Brøndby fik netmaskerne til at blafre igen. Anfører Kamil Wilczek sendte en perfekt bold i dybden til Hedlund, der denne gang sparkede bolden forbi Avarta-keeperen og i mål. Godt Brøndby-angreb og 2-0. Gæsterne fra Avarta havde to gode muligheder i første halvleg. Den ene opstod efter en stor fejl af Jens Martin Gammelby, der fejlvurderede en bold på den knap så gode bane, så det gav en friløber til en Avarta-spiller, der dog sparkede langt over mål. Den anden kom efter et godt Avarta-angreb, hvor den tidligere Masterclass-spiller Oliver Carrara til sidst sparkede på overliggeren. Det var en første halvleg, hvor Brøndby lange størstedelen af tiden var i kontrol. Eksperimentet med Andreas Bruus blev ikke den store succes. Som man måske kunne forvente så angriberen ikke helt komfortabel ud i de defensive situationer, men han markerede sig ikke hverken rigtig godt eller rigtig skidt, så det kan være lidt svært at vurdere på, om der kan være fremtidspotentiale i en omskoling her. I hvert fald når baggrunden indtil nu blot er 45 minutters fodbold. Ellers må målscorer Anthony Jung fremhæves, han spillede med fin autoritet og fungerede godt i tre-mands-forsvaret, ligesom han fik scoret et godt mål. Morten Frendrup på midtbanen efterlod også et fint indtryk.

10 mand skiftede i pausen

Alle spillere med undtagelse af Gammelby blev skiftet ud i pausen. Det gav følgende startopstilling fra anden halvlegs start:Marvin SchwäbeSigurd Rosted - Anton Skipper - Emil StaugaardJens Martin Gammelby - Peter Bjur - Lasse Vigen - Jesper Lindstrøm - Kevin MensahSamuel Mraz - Mikael UhreAnden halvleg blev ikke ret begivenhedsrig. Brøndby havde fortsat overtaget, mens Avarta lurede på kontra og det gav dem et par gode muligheder, som de dog ikke fik noget ud af. Samuel Mraz havde Brøndbys bedste chance efter pausen, da han sparkede tæt forbi mål efter at have sat en Avarta-stopper med en skudfinte. Samme Mraz måtte mod slutningen af kampen lade sig udskifte småskadet. Han blev erstattet af Andreas Pyndt Andersen, hvilket sendte Jesper Lindstrøm op i angrebet. Netop Lindstrøm så lidt træt ud på den tunge bane, men han har også lige været med U/21-landsholdet på træningslejr. Han leverede dog flere rigtig gode aktioner og også et tilbageløb af en anden verden, men der var også nogle afleveringer ud over sidelinjen og andre fejl. Peter Bjur så også træt ud. Fra anden halvleg må Sigurd Rosted fremhæves. Han spillede stærkt og vandt rigtig mange og vigtige dueller. Jens Martin Gammelby spillede sig også op efter pausen og det så ud til at han følte sig bedre tilpas på wingbacken, hvilket vel også er mere naturligt habitat for den tidligere Silkeborg-profil. Det blev ikke til flere mål og derfor endte det med en 2-0-sejr til Brøndby i årets første testkamp.

Mest kommenterede nyheder