Jung inden Braga: Vigtigt at turde spille fremad
Det portugisiske mandskab, Braga, gæster i aften Brøndby Stadion. En lidt anden størrelse end Brøndby, men Anthony Jung mener stadig, at Brøndby skal turde pres

Det portugisiske mandskab, Braga, gæster i aften Brøndby Stadion. En lidt anden størrelse end Brøndby, men Anthony Jung mener stadig, at Brøndby skal turde presse Braga. FOTO: Teis Markfoged Braga er kendt som et hold der gerne vil spille kombinationsspil, ligesom FC Nordsjælland gerne vil i Superligaen. Det er derfor vigtigt, at Brøndby tør presse Braga, mener Anthony Jung. - Det bliver en anden spillestil, vi skal møde mod Braga. Den minder måske lidt om FC Nordsjælland, som vi kender fra Superligaen, der prøver at spille hurtigt og finde de korte løsninger og pasninger. Derfor skal vi turde presse dem, når vi kan, og chancerne byder sig og på den måde få kampen over på vores præmisser så godt, som vi kan, og så tage kampen, som den udvikler sig, fortæller Anthony Jung til Brøndbys hjemmeside. Braga er også kendt som et offensivt hold, men det burde ikke ændre Brøndbys tilgang til kampen. Anthony Jung mener, at Brøndby skal turde spille fremad, når de får erobret bolden. - Det er altid godt at vide, hvad man vil med bolden, inden man får den. Det kommer ikke til at ændre sig i forhold til, hvordan vi spiller normalt. Men det er vigtigt at turde spille fremad, når vi erobrer bolden. Selvom Braga er en anden kaliber end Brøndby, så lader venstrebacken sig ikke skræmme af Braga. I hvert fald ikke på Brøndby Stadion. - Vi går efter at vinde, men vi vil også rigtig gerne holdet nullet. Vi spiller på hjemmebane, så vi går efter sejren, og vi kan slå alle hold. Vi skal ikke være bange for nogen på Brøndby Stadion, og fansene kommer som altid til at gøre deres for at hjælpe os fremad. Kampen starter kl. 18.30 og bliver vist på Eurosport 2.