Jung åbnede ballet mod Avarta: Kan ikke huske, hvornår jeg sidst scorede
Anthony Jung kom på tavlen i Brøndbys testsejr mod Avarta. Det var længe siden, han sidst var på tavlen. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Brøndby spillede lør

Anthony Jung kom på tavlen i Brøndbys testsejr mod Avarta. Det var længe siden, han sidst var på tavlen. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Brøndby spillede lørdag eftermiddag årets første træningskamp. Det blev til en 2-0-sejr over 2. divisionsklubben Avarta og det var dejligt for Brøndby-spillerne at være tilbage i kamp, fortæller Anthony Jung til 3point.dk. - Det er fantastisk at være tilbage på banen, særligt efter de lange træningspas og de mange løbeture i skoven. Nu skulle vi endelig spille kamp igen, så vi er rigtig glade. Det var på tide. Kampen blev spillet på bane 1 bag Brøndby Stadion og banens beskaffenhed indbød ikke til sprudlende fodbold. Men spillerne var forberedt på det. - Vi er lidt vant til det, for vi træner også på banen, men regnen i den seneste uge har gjort den lidt dyb, så det var måske lige en procent mere end normalt. LÆS OGSÅ: Medie: Brøndby får 3 millioner kroner for Kaiser Jung kom på tavlen med et flot langskudsmål mod Avarta og det kunne han også glæde sig over. - Chancen opstod bare. Bolden kom fra højre og jeg var positioneret ret højt. Jeg tog en berøring og forsøgte at ramme målet. Den gik ind, så det er jeg glad for. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst scorede. Vi kan godt huske, hvornår Jung sidst scorede. Hans første mål for Brøndby var på udebane mod FC Midtjylland i foråret 2018, da han bragede den ind fra distancen og fuldendte et flot Brøndby-comeback, hvor 0-2 blev vendt til 3-2. Brøndbyfoto fangede Jungs mål mod Avarta på video. Du kan se det her:
Vis dette opslag på InstagramEt opslag delt af BRØNDBYFOTO (@brondbyfoto) den 18. Jan, 2020 kl. 4.51 PST