Julehilsen fra Szymanowski
I denne kolde decembertid kan 3.point.dk bringe en julehilsen fra Madrid i Spanien. Forfatteren bag er Brøndbys eneste argentinske spiller gennem tiderne. Alexa

I denne kolde decembertid kan 3.point.dk bringe en julehilsen fra Madrid i Spanien. Forfatteren bag er Brøndbys eneste argentinske spiller gennem tiderne. Alexander Szymanowski folder sig ud i Spanien, hvor den hurtige kantspiller er på kontrakt i Leganes, der frister en tilværelse i den spanske Segunda Division. 3point.dk har talt med Szymanowski op til jul, og den hurtige argentiner ønsker at sende en julehilsen til Brøndby. Først og fremmest fortæller Szymanowski, at Brøndby stadig står ham hjertet nær. - Jeg følger altid med i, hvad der sker i Brøndby og selvfølgelig også i kampene. Jeg har mange venner i Brøndby, og jeg ønsker det bedste for dem. Jeg synes, at der er spillere, der burde spille mere. Men det er et godt hold, og de bør kæmpe med om titlen, skriver Szymanowski til 3.point.dk. Den sydamerikanske dribler er født og opvokset i Argentinas hovedstad Buenos Aires. Nu har han fundet glæden i en ny hovedstad. På grønsværen kører det også på skinner for Szymanowski i forstadsklubben Leganes. - Livet hernede i Madrid er fantastisk. I min optik er Madrid den bedste by i verden. For tiden spiller jeg fast i Leganes. Jeg har scoret fem mål og håber på at gøre det endnu bedre i fremtiden. I denne kolde tid ønsker Szymanowski at sende en julehilsen fra den iberiske halvø til det kolde nord. - Jeg vil gerne sende en hilsen til hele Brøndby-familien. Spillere, trænere, fans og folk omkring klubben. Jeg har jer ofte i tankerne og sætter stor pris på minderne. Gid I snart kan fejre titler, fordi det fortjener I. Glædelig jul til alle!