3POINT
Nyheder3. aug. 2016

Juelsgård ser frem til intens stemning mod Hertha

Jesper Juelsgård glæder sig til et åbent returopgør mod Hertha Berlin, hvor han håber på mange mennesker på lægterne og en intens stemning. FOTO: Mikkel Johanse

3point person
3point.dk3. aug. 2016

Jesper Juelsgård glæder sig til et åbent returopgør mod Hertha Berlin, hvor han håber på mange mennesker på lægterne og en intens stemning. FOTO: Mikkel Johansen / Joh-Foto Torsdag aften tager Brøndby imod Bundesliga-mandskabet Hertha Berlin på Brøndby Stadion. Tyskerne kommer med en sejr på 1-0, men de blågule havde også muligheder. Jesper Juelsgård lægger da heller ikke skjul på, at de gerne ville have scoret et udebanemål. - Vi ville gerne have scoret et enkelt og vi havde også chancerne til det. Det giver også noget tro på tingene til returen. Vi skal lukke af bagude, men vi beviste i hvert fald dernede, at vi kommer til chancerne. Så handler det bare om at være kyniske, siger han til 3point.dk. - Vi klarede os rigtig godt i torsdags. Jeg var ikke en af dem, der startede inde, men jeg prøvede at hjælpe så godt jeg kunne. Jeg synes de ting vi viste i Berlin, skal vi fortsætte med. Så er jeg sikker på, at træneren også har nogle ting, han gerne vil vise os og komme med nogle gode fif til hvordan vi kan komme videre. Forsvarsspilleren ser frem til returkampen på Brøndby Stadion, hvor der forventes 16.000-17.000 mennesker på lægterne. - At alt er åbent gør jo kampen ekstra spændende og gør også, at vi kan lokke nogle flere tilskuere på stadion. Der kommer lidt mere intens stemning på stadion med en masse mennesker, der støtter os. Vi ved, at vi godt kan skabe noget. Men det handler om at vi skal være klar fra start og give den hundrede procent. Kampen fløjtes i gang klokken 20.15 på Brøndby Stadion torsdag aften og der spilles om en plads i Europa League-kvalifikationens playoff-runde.

Mest kommenterede nyheder