Juelsgård: Det går langsomt frem
Jesper Juelsgård vil gerne tilbage til fordums styrke, men erkender at det går langsomt lige nu. At Riza Durmisi er fremragende, hjælper heller ikke på det, for

Jesper Juelsgård vil gerne tilbage til fordums styrke, men erkender at det går langsomt lige nu. At Riza Durmisi er fremragende, hjælper heller ikke på det, fortæller venstrebacken. Der har været meget langt mellem minutterne for Jesper Juelsgård, der kom til Vestegnen i sommers fra franske Evian. Riza Durmisi har siddet tungt på venstre back-pladsen, mens Juelsgård har måtte se til fra bænken. Den tidligere FC Midtjylland-back erkender, at det har været meget op ad bakke for ham i sin første tid i Brøndby. - Jeg har ikke spillet særlig meget, men det har også været et år, som har været meget nedadgående. Jeg er stadig utrolig glad for skiftet, og der er blevet taget rigtig godt imod mig, men det er klart, at jeg skal tilbage til det niveau, jeg havde, da jeg sidst var i Superligaen. Det går lidt langsommere, end jeg havde håbet på, siger Jesper Juelsgård til Kanalsport. Venstrebacken forstår udmærket godt, hvorfor det ikke er blevet til mange minutter i den blå-gule-trøje i efteråret. - Jeg må også sige, at min konkurrent har gjort det rigtig, rigtig godt over en længere periode, og vi bliver ved med at vinde og få point, så der er ingen grund til at lave om på holdet. Riza gør det godt lige nu, og det må man bare tage hatten af for. 26-årige Juelsgård har fået to optrædener for Brøndby siden hjemkosten til Danmark. 90 minutter i et 1-4-nederlag mod AaB og 90 minutter i 1-0-sejren over HB Køge i DBU Pokalen.