3POINT
Nyheder10. apr. 2016

Juelsgård: Dejligt med clean sheet

Brøndby har i det sidste stykke tid været ramt af en del skader i det centrale forsvar, hvorfor Jesper Juelsgård har vikarieret en del på en uvant position, som

3point person
3point.dk10. apr. 2016

Brøndby har i det sidste stykke tid været ramt af en del skader i det centrale forsvar, hvorfor Jesper Juelsgård har vikarieret en del på en uvant position, som han efterhånden føler sig mere og mere tilpas med. Det blev til 90 minutter mere i det centrale forsvar for Jesper Juelsgård, da Brøndby slog OB 1-0. Han kaster ros mod keeper Frederik Rønnow, og understreger vigtigheden af dagens resultat: -Det er altid dejligt at holde clean sheet, men det må vi takke Rønnow for i dag. De kommer til to okay store chancer, men han klarer dem. Men med alle de skader der kommer, er det selvfølgelig rigtig rart at holde clean sheet og samtidig få en sejr, fortæller Juelsgård, og uddyber samtidig sit syn på kampen: -Der er mange momenter i anden halvleg hvor vi har bolden meget, og selvom de kommer til nogle chancer, så gør vi det samme, og vi har flere momenter hvor vi kunne have gjort det til 2-0. Jesper Juelsgård er normalt venstre back, men spiller for tiden i det centrale forsvar. En position, som han føler sig mere og mere tilpas på: -Jeg føler mig mere og mere behagelig derinde, men jeg føler mig stadig som venstre back. Jeg har savnet spilletid og kæmpet til træning for at vise, både overfor Thomas dengang, og nu Auri, at jeg har været klar til at spille. Det er skønt at få noget spilletid, om det så er som venstre back eller i det centrale forsvar, det tager jeg som det kommer, fortæller Juelsgård. Næste opgave for Jesper Juelsgård og resten af Brøndby, bliver i Parken mod FC København på søndag.

Mest kommenterede nyheder