
Ian Nielsen / Ian Foto Sport
Journalist: Lindstrøm vil spille slutspil færdigt før operation
Ifølge journalisten Kasper Marker oplyser Jesper Lindstrøm, at han vil spille mesterskabsslutspillet færdigt med Brøndby IF inden han vil gennemgå en operation. Det offensive es har en revne i sin menisk, som kræver et indgreb.

Jesper Lindstrøm er i stand til at spille fodbold, men skal ved lejlighed opereres, da han har fået konstateret et brud på menisken. En svær situation for det offensive es, som både har slutspillet med Brøndby IF og et U/21-EM at se til.
Læs også: Lindstrøm om svær beslutning: Vil ikke undvære nogen af delene
Nu oplyser journalisten Kasper Marker, at Jesper Lindstrøm har taget en beslutning om at spille sæsonen med Brøndby IF færdig inden en operation.
Jesper Lindstrøm har lige fortalt mig, at hans udgangspunkt er at færdiggøre Mesterskabsspillet inden en operation i knæet. Se mere i optakten til #bifrfc på Canal 9 og @dplus_sportDK #sldk #brøndby
— Kasper Marker (@KasperMarker) April 25, 2021
Senere i dag møder Brøndby IF kronjyderne fra Randers FC. Her er Lindstrøm med, og 3point.dk dækker kampen.