
Mikkel Joh / Joh-Foto
Journalist: Hjulsager er kommet i overskud i Gent
Ifølge transferjournalisten Sacha Tavolieri har Andrew Hjulsager fået besked på, at han ikke indgår i planerne i Gent for denne sæson.

Andrew Hjulsager tog turen op gennem ungdomsrækkerne i Brøndby IF, inden han slog igennem på førsteholdet under Alexander Zorniger og blev solgt til spanske Celta Vigo. Siden har Hjulsager tilbragt de sidste fem år i Belgien, hvor han først spillede for Oostende og siden blev solgt til Gent.
Men efter tre år i Gent, kan det nu være slut. Transferjournalisten Sacha Tavolieri skriver på X, at Andrew Hjulsager har fået besked om, at han ikke indgår i klubbens planer for denne sæson. Han skriver videre, at Hjulsager skulle ønske at blive og at der ikke er forhandlinger om en transfer lige nu.
LÆS OGSÅ: Scout report: Kan Andrew Hjulsager være løsningen på den centrale midtbane?
29-årige Andrew Hjulsager har kontrakt med Gent frem til sommeren 2025. Han har spillet 101 kampe for Gent med 11 mål og 14 assists til følge. I Oostende blev det til 59 kampe, 9 mål og 14 asissts. Og i Brøndby hedder tallene 98 kampe, 18 mål og 15 assists.