3POINT
Træning

Teis Markfoged

Nyheder22. aug. 2020

Journalist: Brøndby er interesseret i angriberen Vidar Örn Kjartansson

Den rutinerede islandske angriber Vidar Örn Kjartansson er eftertragtet i Skandinavien og ifølge en islandsk journalist er Brøndby blandt de interesserede klubber.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen22. aug. 2020

Brøndby IF har ikke lagt skjul på, at klubben er på jagt efter en angriber, der kan supplere dem, der er i truppen nu. Det har både Carsten V. Jensen og Niels Frederiksen udtalt. Måske er løsningen islandsk.

Den 30-årige angriber Vidar Örn Kjartansson er blevet transferfri denne sommer og er eftertragtet i hele Skandinavien. Det svenske medie FotbollDirekt.se skriver, at der er interesse fra både Sverige, Norge og Danmark. I Sverige skal det dreje sig om blandt andre Malmö FF og Hammarby, skriver mediet. Kjartansson har tidligere tørnet ud for både Malmö og Hammarby, ligesom han har spillet for Vålerenga i Norge - det var i sidstnævnte klub, at han slog igennem for alvor.

Mediet skriver ikke noget om hvilke danske klubber, det skulle dreje sig om. Det gør den islandske journalist Orri Rafn Sigurdarson til gengæld på Twitter. 

- Brøndby er interesseret i angriberen Viðar Örn Kjartansson. Han ved hvordan man skal score i skandinavien, og har en fantastisk scoringsrekord både i Norge og Sverige. Han er god til at afslutte og er altid på rigtige sted i boksen. #sldk, skriver han på sin Twitter-profil.


Orri Rafn Sigurdarsons tweet om Vidar Örn Kjartansson.

3point.dk © All rights reserved

Den danske journalist Søren Sorgenfri mener også, at der er Brøndby-interesse for Kjartansson.

- Det er ikke en and, der er interesse, skriver han.


Søren Sorgenfri melder også om Brøndby-interesse for Kjartansson.

3point.dk © All rights reserved

Ifølge 3point.dk\\\\\\\\\\\\\\'s oplysninger har der været kontakt mellem Brøndby og Kjartanssons agent, men det er vigtigt at huske, at der kan være langt fra kontakt til forhandlinger.

Den rutinerede angriber har senest været på kontrakt i tyrkiske Yeni Maatyaspor, men økonomiske problemer i klubben har betydet, at Kjartansson har kunne få ophævet sin kontrakt og derfor er transferfri. Han har været i en del klubber i de senere år, men har tidligere haft stor succes i Sverige, hvor han har scoret 7 mål i 15 kampe på en lejeaftale i Hammarby og 17 mål i 26 kampe for Malmö, hvorefter han blev solgt til israelske Maccabi Tel-Aviv. I den israelske klub blev det til 44 mål i 92 kampe.

Du kan se flere stats fra Vidar Örn Kjartansson hos Transfermarkt her.

 

 

Mest kommenterede nyheder