
Teis Markfoged
Jonathan Ægidius udlejes til Kolding IF
Brøndby IF har udlejet målmanden Jonathan Ægidius til Kolding IF for resten af sæsonen.

Brøndby IF har udlejet 22-årige Jonathan Ægidius til 1. divisionsklubben Kolding IF. Det skriver Brøndby på sin hjemmeside mandag formiddag.
Lejemålet gælder for resten af denne sæson.
- Jonathan Ægidius er en talentfuld målmand, men som på nuværende tidspunkt har et stykke til spilletid. For at Jonathan kan fortsætte sin positive udvikling, har det været vigtigt for os at finde en lejeaftale med en klub, hvor der er potentiale for masser af spilletid, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.
- Her ser vi lejeaftalen med Kolding IF som rigtig god for Jonathan, og vi er sikre på, at det er det helt rigtige match.
Jonathan Ægidius har kontrakt med Brøndby IF til sommeren 2027.