Johan Larsson: Vi er mentalt stærke
Brøndby og Hobro skulle her til aften krydse klinger i grundspillets sidste runde, hvor også slutspillets placeringer skulle afgøres. Holdet fra vestegnen kunne

Brøndby og Hobro skulle her til aften krydse klinger i grundspillets sidste runde, hvor også slutspillets placeringer skulle afgøres. Holdet fra vestegnen kunne her trække sig sejrrigt ud af kampen med en 2-1 sejr i en kamp, hvor spillet ikke flød som det plejede. Brøndby anfører Johan Larsson kunne efter kampen berette om en stærk mentalitet og tro på tingene hos Brøndby-holdet, som også blev udslagsgivende i kampen. En lettere rodet affære med chancer i begge ender var i dag hvad man på Brøndby Stadion kunne opleve i kampen mellem Brøndby IF og Hobro IK. Derfor var det da også en lettet Johan Larsson, som efter kampen kunne glæde sig over yderligere tre point til de blå-gules kamp i topstriden. - Det blev ikke helt den kamp, vi gerne ville have. Hobro gjorde det rigtig godt i første halvleg og vi var dårlige, men i anden halvleg fik vi mere styr på det. Vi ville gerne spille lidt hurtigere og skabe flere chancer. - Det er svært helt at finde ud af hvad der reelt set gik galt i dag, for de havde nogle store chancer og det bør ikke være sådan. Jeg ved ikke præcist hvor meget boldbesiddelse vi har i dag, men vi må simpelthen ikke give så mange chancer væk i åbent spil. Så derfor var det også vigtigt at vi blev ved med at tro på tingene. Det er en stærk mentalitet i holdet. - Vi får ikke scoret i første halvleg og det handlede mest af alt om, at vi er for dårlige i afslutningerne. Vi fik dog lidt mere styr på kampen, men vi skal også hele tiden være orienterede om hvad der kan ske hvis vi mister bolden i det høje pres. Men vi spillede i første halvleg bare ikke hurtigt nok. - Det er lidt sjovt at vi står her og leder efter negative ting, fordi vi har vundet 2-1 og om en uge vil vi alligevel ikke huske kampen, men det er tre point alligevel. - Det er en mental ting at vi bliver ved med at vinde. Med 10 minutter tilbage har vi stadigvæk troen på at vi nok skal få scoret en mere. Vi skaber jo en del flere chancer ud over de to mål, som vi scorer, så det er dejligt at stå tilbage med en sejr. Hvis det ikke giver noget, så kan vi ikke bruge det til en skid Det er 27 år siden at Brøndby IF sidst har været ubesejret i 20 kampe i træk, og anfører Johan Larsson er da stolt af det stykke arbejde der bliver udført i øjeblikket, men han er også fortrøstningsfuld og vil forsøge at holde benene på jorden. - Man kan altid snakke om historie, rekorder og milepæle, men hvis ikke det giver noget, så kan vi ikke bruge det til en skid. FC Midtjylland gør det bare så godt i øjeblikket, at det bare gælder om at følge med og hele tiden vinde, så det er dejligt at kunne blive ved med at få de sejre. - Vi går ind med en enorm selvtillid i slutspillet, og det er dejligt at vinde før landsholdspausen. Både Kevin og Jan (Mensah og Kliment, red.) gjorde det super godt da de kom ind og det resulterede i mål. Paulus (Arajuuri, red.) gjorde det også rigtig godt og kom ind og fik lukket ned for deres angreb. Så vi vidste bare at hvis vi kunne blive ved med det hårde arbejde, så ville vi også få de tre point til sidst. - Det her slutspil bliver ekstremt tæt, og jeg vil mene at det først bliver afgjort i den sidste uge. Det gælder om i toppen hele tiden at holde snor i de andre. To sejre eller to uafgjorte kan lige pludselige ændre det hele. Men det er vigtigt at det kun er top 6 holdene, som vi skal fokuserer på, så vi ved, at hvis vi smider point, så kommer de andre tættere på. Johan Larsson og resten af Brøndby-mandskabet går nu ind i en landsholdspause, hvor efter det for alvor går løs med slutspillet i top 6.