3POINT
Nyheder18. nov. 2016

Johan Larsson: OB må tilpasse sig os

På søndag drager Brøndby til Odense i Alka Superligaens runde 17. Johan Larsson er klar over, at Brøndby er favoritter, men ved også, at der skal kæmpes hårdt f

3point person
3point.dk18. nov. 2016

På søndag drager Brøndby til Odense i Alka Superligaens runde 17. Johan Larsson er klar over, at Brøndby er favoritter, men ved også, at der skal kæmpes hårdt for at få alle tre point med hjem til Vestegnen. Brøndbys svenske højreback, Johan Larsson, er en af de spillere, der er faldet godt til i Zornigers nye spillestil. På søndag skal han og resten af Superligaens nummer to forsøge at få alle tre point med hjem fra Odense, når der atter bliver spillet Alka Superliga efter landsholdspausen. - Det er altid fint med fri-weekender og at få slappet lidt af, men det bliver dejligt at komme tilbage, siger svenskeren til 3point.dk. Jeppe Tverskov har udtalt til Tipsbladet.dk, at OB vil forsøge sig med kontra-angreb, fordi Brøndby er et hold med mange mand foran bolden og dermed et enormt offensivt hold. Men det er ikke noget Brøndby-spillerne lægger meget vægt på. - Slet ikke. Det er lige meget hvad deres plan er for kampen, det er vi ikke interesseret i. Vi ved, at hvis vi yder 100 procent er vi den største trussel, derfor vil vi gå ud og spille vores kamp og så må de tilpasse sig. - Vi skal ikke bare gå ud på banen og tro, at vi allerede har vundet. Det kræver en 100 procents indsats både offensivt og defensivt. Odense Boldklub tager i mod Brøndby IF på søndag klokken 16:00. Kampen bliver afviklet på EWII Park og bliver transmitteret af Canal 9.

Mest kommenterede nyheder