3POINT
Larsson og Retov

Original Site

Nyheder20. mar. 2025

Johan Larsson lægger støvlerne på hylden efter sæsonen: Har affundet mig med det

Den tidligere Brøndby-anfører Johan Larsson indstiller sin aktive karriere, når den svenske sæson slutter til efteråret. Han har affundet sig med det, siger han til Fotbollskanalen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen20. mar. 2025

34-årige Johan Larssons karriere lakker mod enden. Det har den tidligere Brøndby-anfører måttet sande. Hans rolle i Elfsborg, som han skiftede til, da han var færdig i Brøndby, er blevet mere og mere marginal, som tiden er skredet frem.

Og Larsson har affundet sig med, at støvlerne lægges på hylden, når den svenske sæson går på hæld til efteråret og hans kontrakt udløber.

- Jeg kommer til at spille det her år i Elfsborg og jeg kommer til at være en del af Elfsborg. Derefter er det færdigt, siger han til det svenske medie Fotbollskanalen.

- Jeg har affundet mig med det og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at slutte med flaget højt og gøre det på min måde. Jeg forsøge at holde mig så relevant som muligt og forsøge at gøre det svært for træneren at holde mig ude af startelleveren og spilletid.

Der har været to klubber i Johan Larssons fodboldliv, som er værd at nævne. I Brøndby spillede svenskeren 182 kampe og bidrog med 14 mål og 38 assists. I Elfsborg er det blevet til 343 kampe med 53 mål og 57 assists til følge.


 

Mest kommenterede nyheder