Johan Larsson: Det har været mentalt hårdt med tre kampe
Brøndby tog søndag aften på hjemmebane imod OB. De blå-gule trak sig her sejrrigt ud af opgøret med en smal 2-1 sejr i en meget rodet affære. Johan Larsson kunn

Brøndby tog søndag aften på hjemmebane imod OB. De blå-gule trak sig her sejrrigt ud af opgøret med en smal 2-1 sejr i en meget rodet affære. Johan Larsson kunne efter kampen berette til 3point.dk om en mentalt hård kamp, som ikke blev spillet i vanligt Brøndby-tempo, men alligvel blev udført til perfektion. En hård Superliga-uge med hele tre kampe på programmet havde i søndagens kamp sat sine spor, og det var da også en lettere udkørt Johan Larsson, som 3point.dk fangede efter kampen. - Vi styrede kampen, som vi ville i dag (søndag, red.). Så ud fra det synspunkt, så kan man godt tillade sig at kalde det en perfekt spillet kamp. - Det handlede om at tage tre point. Vi har spillet tre kampe i denne uge og nu fået ni point, så det kan sagtens siges at have været en fantastisk uge. Vi vidste godt at det ville være en mentalt hård kamp i dag, og vi er rigtig trætte fra i torsdags, og så skiftede vi kun én spiller ud til OB-kampen, så selvfølgelig var det dejligt at få tre point. Vi forsvarede som et hold og det var perfekt. - Det var en svær kamp at få styr på, for OB spillede godt og meget bredt, så vi kom ikke rigtigt ind i presset som vi plejer. Vi fik dog scoret i slutningen af første halvleg og så synes jeg at vi fik sat os lidt mere på kampen. Men det var en mærkelig kamp, for det gik ikke så hurtigt, som når vi normalt spiller. Det har været en hård uge! Selvom Brøndby endte med fuldt hus med sejre over FC Helsingør, FC Midtjylland og OB, erkender Brøndby-kaptajnen gerne, at det har været en hård uge. - Det har været så hårdt i den her uge, at i dag kunne man bare ikke bruge sit femte gear, som vi plejer. Det var mere trejde eller fjerde gear. Det gjaldt bare om hele tiden at være med mentalt og vågen. - Vi går altid efter tre point, og det vil vi også gøre i de sidste to kampe inden slutspillet. Der er ikke forskel på om vi spiller mod FC Midtjylland ude eller OB hjemme, for vi vil altid have de tre point. - Midtjylland-kampen i torsdags var meget baseret på følelser, for vi vidste godt hvad der var på spil i den kamp, og det var vigtigt at få de tre point, så vi nu igen ligger side om side. Vi var sent hjemme fra den kamp og vi har ikke rigtigt nået at restituere ordenligt, så det har været svært at finde den rigtige energi frem. Men jeg er pisse stolt af holdet! Som sagt, så skifter vi kun én mand i dag, og det er et tegn fra trænerens side om at han stoler på os. - Det var måske nok den mentalt hårdeste kamp, som vi har spillet under Zorniger. Men så er det godt at vi har noget individuelt kvalitet på holdet, som kan være med til at skaffe os de tre point. Næste gang det for Johan Larsson og resten af Brøndby-holdet igen går løs i jagten på tre point. Det er på søndag D. 11/3 2018 når de gæster CASA Arena mod AC Horsens.