Johan Larsson: Der kommer knald på
Brøndby-anfører Johan Larsson forventer, at der kommer ekstra knald på tribunerne under og op til torsdagens pokalfinale. Den svenske back vurderer, at Brøndby

Brøndby-anfører Johan Larsson forventer, at der kommer ekstra knald på tribunerne under og op til torsdagens pokalfinale. Den svenske back vurderer, at Brøndby i denne sæson står bedre rustet til at spille en finale. For anden sæson i træk har Brøndby IF spillet sig frem til pokalfinalen. Sidste år endte det som bekendt med et enderlag på 3-1 mod ærkemodstanderne fra FC København. Brøndby-anfører Johan Larsson vurderer, at de blå/gule spillere i denne sæson er bedre forberedt til at spille en finale. - Sidste år var vi måske ikke helt klar til, hvad det indebærer at være i en finale. Vi havde en utrolig fin sæson - den første med Coach - men i år synes jeg, at vi har fået mange flere ting på plads, som vi gerne vil, og det er gået rigtig godt. Det må man bare erkende, siger Johan Larsson til 3point.dk og ser frem til torsdagens kamp og en helt gul C-langside. - Jeg synes, det er fortjent, at vi er i en finale, og det bliver fedt at spille en pokalfinale igen i år. Det bliver rigtig fedt. Der kommer knald på. Det var der også sidste år, men i år forventer jeg, at der kommer ekstra meget knald på, så det glæder vi os til, slår Brøndby-anføreren fast. Pokalfinalen spilles torsdag den 10. maj kl. 17:00 i Telia Parken og vises på 3+.