3POINT
Joel Kabongo

Teis Markfoged

Nyheder1. aug. 2022

Joel Kabongo indstiller karrieren som 24-årig grundet problemer med knæet

Joel Kabongo er blevet tvunget til at stoppe sin karriere grundet problemer med knæet. Det oplyser Randers FC.

3point person
3point.dk1. aug. 2022

Randers' hjemmeside oplyses det i dag, at Joel Kabongo i en alder af 24 år indstiller sin fodboldkarriere på grund af kontinuerlige problemer med knæet.

- Det er sindssygt hårdt at sige farvel til fodbolden. Jeg er vågnet op hver dag og har håbet på, at det blev bedre, og at jeg ikke skulle gå i seng med smerter. Jeg har virkelig håbet på miraklet, men det er ikke kommet. Jeg bliver nødt til at tænke på mit eget helbred, så jeg kan leve et normalt liv sammen med min familie. Derfor har jeg truffet denne hårde beslutning, fortæller Joel Kabongo og fortsætter;

- Det er virkelig gået op for mig nu, at der var længere vej tilbage, end jeg troede. Jeg har haft blod på tanden, men på et eller andet tidspunkt må man også sige til sig selv, at jeg har gjort alt, hvad jeg kunne i de tre år. Jeg har virkelig prøvet med god hjælp fra Brøndby og Randers FC, men nu er jeg nødt til at trække stikket.

Det er Kabongos højre knæ, som har voldet problemer. Derfor blev det til to kampe for Randers FC og 18 kampe for Brøndby IF, og Kabongo er nu stoppet i Randers FC. 3point.dk ønsker Joel alt held og lykke fremover.

Mest kommenterede nyheder