3POINT
Nyheder20. nov. 2018

Joel Kabongo indskiftet i endnu en dansk afklapsning

Det danske U/21-landshold tabte tirsdag aften i Esbjerg med 5-1 til England. Den anden afklapsning på få dage. Brøndby-stopper Joel Kabongo blev skiftet ind i l

3point person
3point.dk20. nov. 2018

Det danske U/21-landshold tabte tirsdag aften i Esbjerg med 5-1 til England. Den anden afklapsning på få dage. Brøndby-stopper Joel Kabongo blev skiftet ind i løbet af anden halvleg. Forleden tabte Danmark på udebane med 4-1 til Spanien i en kamp, hvor Joel Kabongo med en startplads fik debut på U/21-landsholdet. Tirsdag aften på Blue Water Arena i Esbjerg startede Brøndby-stopperen på bænken mod England, men blev skiftet ind i 64. minut. På det tidspunkt var stillingen - som ved pausen - 3-1 til englænderne i en kamp, hvor der var klasseforskel, når det kom til skarphed foran mål. Det danske mål blev sat ind af Marcus Ingvartsen kort før pausen. Det endte med sejr på 5-1 til England, hvor Joel Kabongo - måske den hurtigste midtstopper i Brøndby - ved målet til 4-1 ganske enkelt blev sat i en løbeduel. Begge hold er kvalificeret til EM-slutrunden i Italien og San Marino næste sommer. På fredag kl. 18:00 trækkes der i Bologna lod til slutrunden.

Mest kommenterede nyheder