Joel Kabongo debuterede for U/21-landsholdet mod Spanien
Joel Kabongo spillede onsdag aften sine første minutter for det danske U/21-landshold, da de tabte 4-1 til Spanien. Joel Kabongo har slået igennem for Brøndby i

Joel Kabongo spillede onsdag aften sine første minutter for det danske U/21-landshold, da de tabte 4-1 til Spanien. Joel Kabongo har slået igennem for Brøndby i denne sæson, hvor han har fået en del spilletid. Det har også kastet et par udtagelser til U/21-landsholdet af sig, men uden debut til forsvarsspilleren. Men den kom onsdag aften, da Danmark mødte Spanien i en testkamp på udebane. Joel Kabongo startede inde i det centrale forsvar hos Danmark. Niels Frederiksens mandskab fik en god start på kampen, da Mikkel Duelund bragte gæsterne i front tidligt i opgøret. Spanierne viste sig dog for stærke over 90 minutter og hjemmeholdet endte med at vinde 4-1. Begge hold testede formen frem mod sommerens EM-slutrunde, som Danmark kvalificerede sig til i seneste landskampstermin.