3POINT
Nyheder21. jul. 2019

"Jobbe" træt af at misse matchvindende assist: Det er bare latterligt

Jesper Lindstrøm kom ind og lagde op til det, alle troede var kampens sejrsmål, da Brøndby søndag måtte nøjes med 2-2 i Randers. Han var glad for assisten, men

3point person
3point.dk21. jul. 2019

Jesper Lindstrøm kom ind og lagde op til det, alle troede var kampens sejrsmål, da Brøndby søndag måtte nøjes med 2-2 i Randers. Han var glad for assisten, men træt af at føringen ikke holdt hjem. FOTO: Teis Markfoged I starten af denne sæson har Jesper "Jobbe" Lindstrøm fået et par indhop. Det fik han også søndag i Randers, da Brøndby spillede 2-2, og det var en indsats, som Lindstrøm selv var tilfreds med, selvom kampforløbet irriterede ham meget. - Nu har man gået i fire kampe og tænkt, at det kunne være sjovt en dag at komme ind og være afgørende, og det var jeg på en måde i dag, men på en anden måde ikke. Jeg kommer ind og laver en assist til 2-1, og vi jubler, men vi glemmer lige at kampen stadig er i gang. Så går der ti sekunder, og så ligger bolden i vores mål. Det er bare latterligt, siger Lindstrøm til 3point.dk. Netop assisten var en af de flotteste længe set på Brøndbys førstehold. - Jeg får bolden og tager den bagom støtten. Så er der tre mennesker foran mig, og jeg får heldigvis prikket den forbi en af dem inden jeg kan spille den ind til Uhre. Og så er Uhre jo bare Uhre, og sparker den iskoldt ind. Jesper Lindstrøm får måske en ny chance allerede torsdag, når Brøndby rejser til Gdansk for at spille Europa League-kvalifikation.

Mest kommenterede nyheder