3POINT
Nyheder28. jul. 2019

Jobbe startdebuterede med scoring: Tæller det? Er den god nok?

Jesper Lindstrøm fik sin første Brøndbykamp fra start mod OB. Han kvitterede med en scoring, der forvirrede det unge kanttalent så meget, at han ikke troede på

3point person
3point.dk28. jul. 2019

Jesper Lindstrøm fik sin første Brøndbykamp fra start mod OB. Han kvitterede med en scoring, der forvirrede det unge kanttalent så meget, at han ikke troede på at målet talte. Foto: Teis Markfoged Der var to store overraskelser i Brøndbys startopstilling forud for opgøret mod OB. Den ene af dem var Anton Skipper, og den anden var Jesper Lindstrøm, som efter flere gode indhop blev belønnet med en startplads. Det betyder meget for knægten fra Brøndby Strand, som ikke havde set det komme. - Jeg fik det at vide i går til træning. Først havde Anton fået det at vide, og jeg løb ned for at sige tillykke til ham, for han har virkelig også kæmpet hårdt for det her. Så hiver Niels mig til side og siger det samme til mig, og så blev jeg jo helt rundt på gulvet og glad. Han fortalte, jeg havde gjort nogle gode indhop og havde trænet godt, og så kan han godt lide, at jeg også kommer med i feltet, siger Lindstrøm til 3point.dk. Og han kvitterede, gjorde han. Med et drømmemål efter 25 minutter. - Jeg går ud og tager et hurtigt indkast til Hedlund, og håber egentlig, jeg får den igen, for jeg er helt fri. Så får jeg bolden og bliver faktisk lidt stresset og tænker "hvad gør jeg her?" Men jeg sparker bare på mål, og så sidder den okay. - Da jeg scorede, var jeg faktisk i tvivl om, om målet tæller, for jeg blev bare lidt forvirret. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre, så jeg løb bare ned mod fansene. Det er surrealistisk at score for sådan en klub, så man kigger lige over skulderen en ekstra gang for at være sikker på, den er god nok. Så råber kommentatoreren mit navn. Det er bare kuldegysninger. OB fik vendt det til en 2-1-føring, men til sidst vendte Brøndby det tilbage igen. Det siger meget om holdet, mener "Jobbe". - Niels siger det inde i omklædningsrummet, det viser hvordan vi træner. Vi træner benhårdt, vi har haft en hård preseason og vi træner igennem hver dag. Vi ser, OB løber lidt tør for kræfter til sidst, og det havde vi lidt regnet med. Det er ærgerligt de scorer til 2-1, for vi mister lidt pusten, men Kamil laver en hurtig udligning, og så tror vi på det. Uhre kommer ind med et rigtig godt indhop og laver godt løbearbejde, og Simon Tibbling kommer ind og laver et godt indhop. Det er bare Brøndby. Nu står den på afslapning for "Jobbe" som snart skal i kamp igen. Men han har lige noget, han skal have set på nettet inden han kan falde i søvn. - Heldigvis har vi fået fri i morgen, så jeg skal bare hjem og slappe af. Der er kamp igen om tre dage, så det er bare hjem og slappe af, og så må jeg videre. Men jeg skal nok lige hjem og køre målet på repeat et par gange, og så er der nok også nogen der har skrevet til mig på de sociale medier. Den næste kamp for Jobbe og Brøndby er på torsdag, når Lechia Gdansk gæster Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder