3POINT
Nyheder16. apr. 2020

Jobbe spås gode chancer i stor FIFA-turnering: Sådan er reglerne

I aften møder Jesper Lindstrøm Chelseas Cesar Azpilicueta i EA's Stay and Play Cup, som er en FIFA-turnering. Vi har taget et nærmere kig på, hvordan reglerne e

3point person
3point.dk16. apr. 2020

I aften møder Jesper Lindstrøm Chelseas Cesar Azpilicueta i EA's Stay and Play Cup, som er en FIFA-turnering. Vi har taget et nærmere kig på, hvordan reglerne er skruet sammen i turneringen. FOTO: Teis Markfoged Umiddelbart lyder Chelsea mod Brøndby måske som et unfair matchup, men det er ikke tilfældet i EA's Stay and Play Cup. Selvom spillerne skal bruge og repræsentere deres egne klubber, er de alligevel ikke helt magen til de hold vi kender. For at undgå unfair kampe, bliver spillernes ingame-rating nemlig ændret, så de alle sammen har samme rating. Det vil sige, at hvor FIFA-ratings normalt reflekterer spillernes evner ude i virkeligheden, er de her ændret, således at alle wings har de samme stats, alle forsvarsspillere har de samme stats og så videre. Med andre ord: Jobbe er lige så god som Messi. Dog med enkelte, små undtagelser: Spillernes arbejds-ratio, svagt ben og højde er uændret - så nogle hold vil have en fordel fremfor andre. Det er helt op til den enkelte spiller, hvordan holdet skal sættes op. Man er ikke bundet af holdets "rigtige" formation, og det er således kun fantasien, der sætter grænsen. Man kan spille 4-4-2, 4-3-3. For de mere eventyr-lystne kan man også vælge mellem formationer som 3-1-4-2, 4-2-4 eller 4-5-1. I går valgte Jobbe at stille op i den meget populære 4-2-3-1. Det vil sige med to defensive midtbanespillere (CDM), en offensiv midtbanespiller (CAM), en angriber og to wings. Når kampen er fløjtet i gang, er reglerne de samme som til en rigtig turnerings-fodbold-kamp. Man har tre udskiftninger og ved uafgjort startes kampen forfra, og der spilles derefter med Golden Goal-reglen, hvor næste mål vinder kampen. Skulle Jobbe vinde kampen, møder han i næste runde vinderen af Juan Bernat (PSG) og Justin Kluivert (AS Roma). Kampen mellem Jobbe og Azpilicueta spilles i aften klokken 18.00 og streames live på Viaplay og på EA Sports Twitch-kanal.

Mest kommenterede nyheder