3POINT
Nyheder28. nov. 2019

Jobbe mødte op på Hvidovre Hospital, da Twitter-samling gav deres støtte til Brøndbys mindste fighter Anton Nør

Brøndby-fan Emil Schjøtte har delt sine tanker efter at hans lille søn Anton Nør blev født tre måneder før tid. Det har fået en samling Twitter-brugere anført a

3point person
3point.dk28. nov. 2019

Brøndby-fan Emil Schjøtte har delt sine tanker efter at hans lille søn Anton Nør blev født tre måneder før tid. Det har fået en samling Twitter-brugere anført af en Crystal Palace-fan til at samle ind og vise deres støtte. I dag afleverede Jesper "Jobbe" Lindstrøm gaverne på Hvidovre Hospital. Twitter kan noget. For ikke så længe siden så man, hvordan fans på tværs af klubber gik sammen for at samle ind til børnecancerfonden, da AaB-cheftrænerens unge datter blev ramt af kræft. Nu er det så sket igen. En Crystal Palace-fan har samlet ind og blandt andet fans af Brøndby, SønderjyskE og OB er med. Og kortet med de mange navne samt gaverne blev i dag afleveret på Hvidovre Hospital, hvor Jesper "Jobbe" Lindstrøm var taget med for at vise sin støtte til lille Anton Nør, som blev født tre måneder før tid.

Så lykkedes det at møde @skibbedk og fruen.
Jeg havde taget @jobbe2902 med for at overraske familien. Lille Anton Nør kunne vi desværre ikke møde, men vi finder en anden gang, og sige hej til den lille fyr. ❤️

Tusind tak til alle der har givet en skilling, i står alle på kortet pic.twitter.com/3qUl6pdvvK

— Krystal Paladset (@krystalpaladset) November 28, 2019

Brøndby-fan Emil Schjøtt har åbent delt om forløbet på Twitter, og mange har sendt støttende ord til den lille familie.

Vandet hos vores lille dreng gik i nat, 3 mdr før tid... ?
De få af jer, der kender mig privat ved, at jeg er privat anlagt - men jeg har sgu svært ved lige at vende op og ned på det hele lige nu. Vi står i limbo pt og kan blot vente. Tanker og perspektiv modtages med kyshånd.

— Emil Schjøtt (@skibbedk) October 27, 2019

Lille Anton Nør går gennem hårde undersøgelser i disse timer, og 3point.dk sender deres bedste tanker til Anton Nør, Emil Schjøtte og familien.

Mest kommenterede nyheder