"Jobbe" misser Liverpool-brag efter golden goal - Skal møde Djurgården i semifinalen
Jesper "Jobbe" Lindstrøm får ikke den ønskede kamp mod Liverpools Trent Alexander-Arnold. Efter en gyser vandt Djurgårdens Jesper Karlström nemlig over Liverpoo

Jesper "Jobbe" Lindstrøm får ikke den ønskede kamp mod Liverpools Trent Alexander-Arnold. Efter en gyser vandt Djurgårdens Jesper Karlström nemlig over Liverpool-spilleren. FOTO: Teis Markfoged Djurgårdens Jesper Karlström bliver Jesper "Jobbe" Lindstrøms modstander i #StayAndPlay-semifinalen. Det står klar efter at Liverpools Trent Alexander-Arnold lørdag aften tabte 3-2 efter at have været ude i golden goal. I den ordinære kamp havde svenskeren klart flest chancer, men Liverpool gik til pausen med en føring efter bare at have et enkelt skud på mål. Karlström kom i anden halvleg på 2-1, men Alexander-Arnold udlignede helt til sidst. Der blev startet en ny kamp, hvor der blev spillet til golden goal og her brændte Trent Alexander-Arnold tre kæmpe chancer, som han vil have mareridt om. Og så kunne Djurgården snuppe pladsen i semifinalen.