3POINT
Nyheder4. okt. 2019

"Jobbe": Det giver en selvtillid, at træneren stoler på mig og tør at starte med en 19-årig dreng

Jesper "Jobbe" Lindstrøm er glad for den tillid, som cheftræner Niels Frederiksen viser ham. Midtbanespilleren er glad for at spille på Brøndby Stadion, og erke

3point person
3point.dk4. okt. 2019

Jesper "Jobbe" Lindstrøm er glad for den tillid, som cheftræner Niels Frederiksen viser ham. Midtbanespilleren er glad for at spille på Brøndby Stadion, og erkender, at det har gået rigtig stærkt. FOTO: Teis Markfoged Det er gået rigtig stærkt for Jesper "Jobbe" Lindstrøm, som grundet en kombination af sit store talent og skader blandt Brøndbys offensive profiler har fået masser af spilletid. Efter en kometagtig start har der været et lille dyk, men efter storsejren over FCN i Reserveligaen er "Jobbe" klar til Derby. - Jeg havde et mål i sommerferien om at blive udtaget til hver kamp og så få de her indhop, hvor jeg kunne vise mig frem. Men vi får to skader til Uhre og Tibbling, og jeg får spillet et par gode kampe i starten, hvor jeg får vist mig frem og laver et par mål også. Men nu har der lige været en periode mod Esbjerg og Skive, hvor jeg ikke synes, at jeg ramte mit niveau. Jeg var ikke teknisk stærk nok med bolden. I Reserveligaen mod FCN gjorde jeg det lidt bedre, og det er super fedt lige at få noget selvtillid op til Derby-kampen. Så jeg er fuldt klar på kampen, og ja, det har gået helt vanvittigt hurtigt. Jeg tager en dag ad gangen og forsøger bare at gøre det godt til træning, udtaler han til 3point.dk Det giver en selvtillid, at træneren stoler på mig og tør at starte med en 19-årig dreng Det betyder meget, at Niels Frederiksen har turdet at spille "Jobbe" fra start, og midtbanespilleren nyder det. - Sidste år var jeg også med til en del træninger og kom også ind der til Marienlyst-kampen. Så jeg vil ikke sige, at jeg er blevet vant til det, men det er mere normalt for mig. Og jeg føler mig også mere mentalt klar til kampene. I starten var jeg nervøs, når jeg stod på sidelinjen, men nu er det noget, som jeg laver til hverdag. Så det handler om, at jeg skal præstere. Det er det, som jeg er blevet opdraget med fodboldmæssigt. Selvfølgelig er der et stor pres, men jeg synes, at det går fint. - Det har været nemmere at komme ind efter 70 minutter, hvor folk er trætte og du bare kan løbe fra dem. Når du starter inde, så er der et større ansvar da alle er helt klar, og du får minimum 45 minutter, hvis ikke du gør det rigtig dårligt. Jeg tager det positivt, og tager det med et smil på læben. Det giver en selvtillid, at træneren stoler på mig og tør at starte med en 19-årig dreng. Det er fedt, og det er dejligt at spille på Brøndby Stadion. Lindstrøm og Brøndby spiller søndag mod FCK. Kampen starter 14.00 og 3point.dk vil dække kampen fra stadion.

Mest kommenterede nyheder