3POINT
Nyheder20. nov. 2018

Joakim Mattsson: To intense og lige kampe

Weekenden bød på to intense og lige kampe i et højt tempo for Brøndbys U/19-mandskab. Sådan beskriver Brøndby-træner Joakim Mattsson holdets foreløbige indsats

3point person
3point.dk20. nov. 2018

Weekenden bød på to intense og lige kampe i et højt tempo for Brøndbys U/19-mandskab. Sådan beskriver Brøndby-træner Joakim Mattsson holdets foreløbige indsats ved de nordiske U/19-mesterskaber. På trods af blot et point i to kampe ved første halvdel af de nordiske U/19-mesterskaber i weekenden, var det en ganske tilfreds Brøndby-træner, som 3point.dk vekslede et par ord med efter hjemkomsten fra Göteborg. - Vi spiller to intense og lige kampe, hvor de berømte små marginaler afgør resultatet. Hele truppen har fået spilletid og kampene blev spillet i et højt tempo, siger Joakim Mattsson og fortsætter: - Vores spillestil passer oftest bedre på græs end på kunst, men vi fik presset især Hammarby, mens Rosenborg var lidt hurtigere til at spille sig ud af vores pres. Med i Sverige var to nigerianske prøvespillere, Nazifi Yahaya og Alhassan Ibrahim, men det er umuligt at lokke nogle ord ud af Joakim Mattsson om dem. Det er - ifølge U/19-træneren - ikke hans bord.

Mest kommenterede nyheder