3POINT
Jesper Sørensen

Teis Markfoged

Nyheder9. apr. 2024

Jesper Sørensen: Vi var uden kvalitet

Jesper Sørensen gav tydeligt udtryk for sin utilfredshed med spillet, da han trådte ind i mixed zone efter 1-1 opgøret mod Silkeborg.

3point person
Kasper Pedersbæk9. apr. 2024

Der blev ikke pakket noget ind, da Jesper Sørensen trådte ind i mixed zone efter 1-1 kampen mod Silkeborg mandag aften, og blev bedt om at sætte ord på sit holds præstation:

- Vi var uden kvalitet. Og når vi så vandt bolden højt og skulle angribe var kvaliteten af afleveringen af dårlig.

Han uddybede selv:

- Boldomgangen var for langsom. Det var uafstemt mellem spillerne, ting vi ellers har vist os dygtige til. Første halvleg var mere et spil skak, hvor det hele blev nulstillet hele tiden.

Og så udtrykte Jesper Sørensen også stor irritation over det mål Brøndby indkasserede:

- Jeg er virkelig irriteret over det mål Silkeborg scorer, for vi er i balance da det sker. De spiller flot til, men vi får lavet nogle gode overgange, og så er det at bolden lander ude i den ene side, og så rammer saksesparket Clement Bischoff i hovedet

En lukket kamp

Over for den samlede presse kaldte Jesper Sørensen også kampen for lukket, og var ikke bleg for at pege på sit eget holds udfordringer:

- Vi får ikke gjort chancerne store nok, det lykkedes vi ikke med i dag.

For chanceproduktionen var ikke god nok lød det:

- Der var ikke så mange chancer i kampen, og vi fik heller ikke produceret nok.

Det er dog ikke noget der går cheftræneren på lyder det:

- Jeg vil ikke sige jeg er bekymret på den måde, men jeg vil sige at vi har noget at arbejde på.

Læringspunktet fra opgøret mod Silkeborg stod dog klart for Jesper Sørensen:

- Et læringspunkt fra i dag er at få sat fart og tempo i vores spil, at få den kvalitet ind i vores spil, også når vi møder hold der ikke bare angriber os, så vi skal åbne det op.

Mest kommenterede nyheder