Lars Rønbøg
Jesper Sørensen: Vi har en gameplan mod FCK
FCK har skadesproblemer op til søndagen derby på Brøndby Stadion. Er det noget, Jesper Sørensen vil udnytte?

Davit Khocholava og Nicolai Boilesen er skadet. Denis Vavro og centerback-reserve Kevin Diks har karantæne. Er det noget, Brøndby-holdet forbereder sig på? Jesper Sørensen sætter ord på.
- Det gør vi faktisk. Der er altid en italesættelse af, hvordan, vi tror på, modstanderen kommer, og hvad de gør. Men, det er også sådan, at der er noget, vi ikke rigtig kan styre og gøre noget ved. Vi har en gameplan mod FC København, helt klart.
- Det kan så være, at de gør noget, som vi slet ikke har forberedt os på. Sådan er det altid i fodbold. Man kan ikke altid regne tingene ud, men vi forbereder os selvfølgelig på, hvad vi tror, vi skal op mod bedst muligt.
- Det er klart, at der er nogle andre personer på (FCK's hold, red.), end vi har set på det sidste. Så det kigger vi da på. Men, det kan være, at de gør noget, som vi slet ikke har forventet, og så har vi brugt en masse tid på noget, vi ikke har fundet ud af.
Mangel på rutine i FCKs forsvar
Det kunne godt ligne, at FCK starter med unge Valdemar Lund i centerforsvaret flankeret af enten Marko Stamenic, Lukas Lerager eller Peter Ankersen. Ligegyldig hvilket stopperpar, Jacob Neestrup vælger, vil det mangle rutine. Bliver FCK’s centerforsvar et fokus for Brøndbys pres?
- Jeg vil ikke gå for meget ind i, hvordan vi kommer til at angribe kampen. Men det er et Derby, og det er på Brøndby Stadion.
- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at komme ud og vise og signalere, at vi rigtig gerne vil være aggressive og være et hold, der også kommer til at kunne dominere kampen.
Change a winning team?
Efter skiftet til 3-4-3 har Brøndby vundet to kampe i træk - bl.a. Mod FCK. Er det så risikabelt at ændre på pres og holdets balance?
- Fodbold er altid en balance. Det er ikke nemt at sige, at nu mangler de andre et par stykker, og så gør man bare sådan og sådan. Desværre.
- Man skal finde en rigtig balance i spillet og måden, man griber tingene an på. Nogle gange har man idéerne på forhånd, men kan heller ikke udføre dem.
- Men, vi har da helt klart en idé om, hvordan vi skal gøre. Så er spørgsmålet, om vi så kan føre det ud i livet.
Hør Nanna Møller Karlsen og Kasper Pedersbæk diskutere derby-optakt lige her.