.jpg%3F2026-07-03T14%253A09%253A14.140Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Jesper Sørensen: Unødvendigt at tabe på den måde
Det var en ærgerlig cheftræner, som 3point.dk talte med i mixed zone efter nederlaget søndag mod OB, hvor Jesper Sørensen havde set sit hold tabe 1-2. Han kaldte det for en unødvendig måde kampen blev tabt.

Jesper Sørensen havde kort tid forinden set sit hold tabe sæsonpremieren på hjemmebane med 1-2 mod gæsterne fra OB, og det var også en ærgerlig cheftræner, der mødte den skrivende presse i mixed zone:
- Jeg er utilfreds med at tabe, det var unødvendigt at tabe på den måde, indleder Jesper Sørensen, inden han selv uddyber:
- Efter en første halvleg jeg ikke synes var super blev det bedre i anden halvleg. Vi fik mere kontrol over kampen i anden halvlege, fik sat mere tryk på og sat os mere på det.
Kampen tippede ellers i første omgang til Brøndbys side, da Vallys scorede til 1-0, men den scoring blev hurtigt neutraliseret, og det sætter Jesper Sørensen også nogle flere ord på:
- Vi får en hurtig scoring, men de udligner kort efter. Vi går selvfølgelig efter at vinde. Vi skal gå efter at vinde, det skal vi her på Brøndby Stadion, det synes jeg også spillerne gjorde. Men vi tillod for meget til OB, og kommer også ind på det, der gik galt for de blågule i anden halvleg:
- Vi spiller for åbent i den fase, selvom vi skaber nogle chancer selv, så giver vi også nogle væk. Der skal vi have en bedre balance. Det bør bare ikke afføde de andre har de muligheder i den modsatte ende. Den sidste situation burde ikke være en situation der var farlig for os, vi var hjemme med det meste af holdet.
At sejren tippede til OBs side kalder Jesper Sørensen for marginaler, der i sidste uge gik Brøndbys vej mod Silkeborg, mens det i denne uge tippede modsat Brøndby, da OB vandt:
- Sidste uge vandt vi en kamp, der gik vores vej. I dag gik det ikke vores vej, og ridser en række situationer op, som cheftræneren følte kunne have givet hans hold sejren:
- Vi kunne også godt have scoret på en mulighed eller to. Der var et par stykker til Daniel (Wass), nogle gennembrud under mål, Kvistgaarden har nogle (chancer). Men vi har ikke den skarphed.
Netop wingbackerne har også været et tema, for har outputtet været godt nok fra dem i Brøndby? Jesper Sørensen sætter selv ordene på de to, der spillede de fleste minutter på pladserne mod OB:
- Blas Riveros var en kontant trusssel i sin side, og Daniel Wass kom rigtig godt med i anden halvleg, hvor han fik nogle afslutninger.
Brøndby tabte søndag aften 1-2 hjemme mod OB i et opgør, hvor cheftræner Jesper Sørensen måtte se sit hold indkassere det tabende mål i minut 95.