Teis Markfoged
Jesper Sørensen: Schwartau er et stort talent
Minutter har ikke været mange på banen i Superligaen for unge Oscar Schwartau i dette forår, så 3point.dk bragte netop den unge offensivspiller op som et tema under en snak med cheftræner Jesper Sørensen. For hvad er status egentlig? Hvorfor har Schwartau ikke spillet mere? Og hvad er cheftrænerens syn på sagen?

Det var ganske symptomatisk på træningsbanen, at 3point.dks udsendte talte med cheftræner Jesper Sørensen. For det er netop det sted at de første ord beskriver, da 3point.dks udsendte spørger ind til Oscar Schwartau, og dennes aktuelle status i truppen, hvor foråret ikke har budt på oceaner af spilletid:
- Schwartau træner fint, og er fint nok på vej.
I professionel fodbold er der bare ingen nemme veje til spilletid, især ikke som ung spiller, og slet ikke, når der også er andre der træner godt lyder det fra Jesper Sørensen:
- Der er konkurrence om de pladser, og der er også andre der træner godt.
Det er dog ikke ensbetydende med at Jesper Sørensen ikke værdsætter det unge offensive talent, for der bliver ikke sparet på roserne, da 3point.dks udsendte beder cheftræneren sætte ord på Schwartaus potentiale:
- Oscar bragede jo igennem i en tidlig alder, og jeg synes også han er et rigtig stort talent. Et af de helt store herhjemme, ikke kun i Brøndby.
Så dem der måtte tro at Jesper Sørensen ikke har øjnene på Schwartau og kerer sig om udviklingen hos ham må finde beroligelse i de næste ord der forlader trænerens mund:
- Så selvfølgelig er Schwartau også en spiller som vi prioriterer højt.
For den manglende spilletid er ikke et udtryk for en manglende tro på talentet, eller manglende vilje til at spille ham i flere minutter på banen, men en konsekvens der indgår som en ofte set udviklingskurve hos unge spillere lyder det:
- Men det skal også hænge sammen hvor han lige nu er rent spillemæssigt. Det er ikke unormalt for unge spillere at der er perioder hvor det hele går meget godt, og så er der andre hvor det ikke går så nemt.
Jesper Sørensen fortsætter selv analysen af en ung spillers udvikling:
- Han skal bare fortsætte med at træne godt.