3POINT
Nicolai Vallys

Teis Markfoged

Nyheder13. aug. 2024

Jesper Sørensen om Vallys: Ikke realistisk i Polen

Den offensive profil Nicolai Vallys har hidtil i sæsonen måtte se til fra tilskuerpladserne grundet en skade i knæet, men det lysner ifølge cheftræner Jesper Sørensen, der dog ikke anser det for realistisk at midtbanespilleren er aktuel til returkampen mod Legia Warszawa.

3point person
Kasper Pedersbæk13. aug. 2024

Det er ikke blevet til nogle minutter på banen endnu for Nicolai Vallys i indeværende sæson for Brøndby, hvor den offensive profil har måtte se til fra sidelinjen grundet en skade. Men det peger mod bedre tider for midtbanespilleren, der var på græs søndag for første gang i flere uger fortalte Jesper Sørensen til 3point.dk:

- Vallys har været uden for søndag på banen for første gang og bevæge sig lidt. Ellers har han mest set væggene i træningslokalet, lød det fra cheftræneren, der i samme ombæring dog slog fast, at han anså det for urealistisk at Vallys var i spil allerede til torsdagens returopgør i Polen mod Legia Warszawa:

- Torsdag bliver nok ikke aktuel for ham. Jeg ved ikke præcist hvor hurtig han kan komme tilbage, om han er i spil til næste weekend er alt for tidligt at sige. Han skal have en fysik, der er forsvarlig at bringe på banen.

Og så slog Jesper Sørensen fast at en spiller på Nicolai Vallys' niveau altid er savnet, når han sidder uden for med en skade:

- Når du har en spiller som Vallys vil du altid savne ham, når han ikke er der. Men jeg må også fokusere på dem der er klar.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder