
Freja Borne
Jesper Sørensen om Greve: Han har manglet output
Mathias Greve lukkede kampen mod Hvidovre med sin scoring til 4-0, netop mål og assist har været en mangelvare forklarer cheftræner Jesper Sørensen om midtbanespilleren, hvorfor han er glad for at Greve senest har oplevet mere offensivt output.

Skreg Mathias Greve mod himlen i forløsning over endelig at score søndag mod Hvidovre, så var det ikke helt urimeligt. For netop offensivt output har været en mangelvare for midtbanespilleren ifølge cheftræner Jesper Sørensen til 3point.dk, da han bliver bedt om at sætte ord på netop Greve:
- Han har haft forskellige roller i sin tid i Brøndby, og det er helt korrekt han ikke altid har haft det lige nemt i klubben. Noget af det han tidligere har været valgt fra på, det har netop været manglende output.
Men roser dernæst Mathias Greve for hans indsats generelt i indeværende år:
- Men 2023 har været god for ham, når han har været klar, så har han markeret sig positivt. Mathias Greve gør altid sit bedste til træning, og gør en spiller det, så vil de også flytte på sig som spillere.
Mathias Greve scorede søndag til 4-0 mod Hvidovre, hans første mål i indeværende sæson.