
Dennis Jacobsen
Jesper Sørensen om Ambæk: Ser lovende ud
Jesper Sørensen ser fortsat en opadgående kurve hos den unge angriber Jacob Ambæk.

16-årige Jacob Ambæk er et lysende talent i Brøndby Masterclass. Selvom han stadig aldersmæssigt er U/17-spiller, har angriberen i denne sæson slået igennem på U/19-holdet, hvor han har scoret mål kontinuerligt.
Han træner med Superliga-holdet regelmæssigt og spillede senest en halvleg i træningskampen mod Lyngby i sidste uge. Cheftræner Jesper Sørensen ser fortsat en opadgående kurve hos den unge angriber, men er også opmærksom på, at han ikke skal presses igennem.
- Jeg ser klart en opadgående kurve. Vi prøver at skabe det, der kan være det rigtige forløb for ham fremadrettet, og også nu, hvor han selvfølgelig skal være mere og mere med os. Men vi skal også have respekt for, at han ikke er så gammel, og at der er andre ting, han skal passe ind i sin hverdag med skolegang, sagde Jesper Sørensen efter træningskampen mod Lyngby til 3point.dk.
- Det ser rigtigt ud og det ser meget lovende ud. Og i træningskampen mod Lyngby kunne han jo godt have kommet afsted med at score et par mål, og så havde det jo været helt specielt.
Brøndby forlængede i sommer kontrakten med Ambæk, så den nu løber til sommeren 2027.
Herunder kan du se et interview med Ambæk fra da han underskrev sin første kontrakt med Brøndby: