3POINT
1682873581-20230430_Freja-Borne_3point_Brøndby-mod-FCK_0-1_Sejr_32950.jpg

Freja Borne

Nyheder30. apr. 2023

Jesper Sørensen: Nu har vi vist en vej for os selv

Efter dagens derby-sejr var Brøndbys cheftræner tilfreds med den sammenhængende præstation, som spillerne ifølge ham leverede på banen.

3point person
Anders Villaume Vestergaard30. apr. 2023

Efter en turbulent uge i og omkring Brøndby, tog de blå/gule til Parken, hvor de besejrede mesterskabskandidaterne fra FC København. Det var derfor en positiv cheftræner, som 3point.dk og resten af pressen talte med efter kampen.

- Vi kæmper for Brøndby. Det gør vi alle sammen. Og det gør vi i en tid, hvor sammenhold og fællesskab, som Brøndby står allermest for, er udfordret. Så må vi vise det på banen, og i dag viser vi i hvert fald sammenhold og fællesskab.

Cheftræneren pegede på at der, hvor han og spillerne kan gøre sit, er inden for kridtstregerne. 

- Det er få gode historier, der har været om os den sidste uges tid, der har peget positivt fremad. Men så må vi se, om vi kan skabe noget på banen.

Men selvom Brøndbys resultater ikke har flasket sig i de seneste kampe, er Jesper Sørensen positiv efter dagens sejr, og han er tilfreds med, at holdet viste et sammenhængende udtryk i dagens udebanesejr, som man nu kan tage med videre.

- Nu har vi vist en vej for os selv herinde, hvordan vi kan gøre det, og hvordan vi kan levere en præstation, der er sammenhængende. Hvordan vi kan levere en præstation og et holdudtryk, der ser fornuftigt ud. Og det er det, vi skal bringe med videre.

Brøndbys næste kamp er på udebane mod Randers FC næste søndag.

Mest kommenterede nyheder