3POINT
1711991491-FCK_vs_BIF_Mesterskabsspil_01042024_IN-12.jpg

Ian Nielsen / Ian Foto Sport

Nyheder4. apr. 2024

Jesper Sørensen har alle mand klar undtagen Alves

Ud over Frederik Alves har Brøndby IF-cheftræner Jesper Sørensen alle mand klar.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen4. apr. 2024

Brøndby IF må undvære Frederik Alves resten af forårssæsonen, men derudover er der ikke flere skadesproblemer på Vestegnen.

Det fortalte cheftræner Jesper Sørensen efter torsdagens træning. Sean Klaiber tog sig til lysken efter fejringen af sit mål i derbyet, men var på træningsbanen torsdag.

- Det var en krampe i lysken. Han (Klaiber, red.) har trænet med i dag. Kvistgaarden er bedre igen og kom ind sidst, som I så. Så der er fuld plade undtagen Alves, lød det fra Jesper Sørensen, der naturligvis glæder sig over de aktuelt få skader.

- Det kan hurtigt nok komme. Men lige nu er vi glade for det. Vi har haft nogle problemer med vores stoppere her i foråret, men lige nu er de alle klar med undtagelse af Alves. Det er jo godt. Jeg kan ikke brokke mig over sundhedstilstanden. Jeg kan stå om en uge og sige noget andet, men lige nu er jeg tilfreds med det.

På det seneste har spillere som Kevin Tshiembe, Henrik Heggheim, Mateusz Kowalczyk og altså Mathias Kvistgaarden døjet med skader, men torsdag var der fuldt fremmøde på banen - naturligvis langtidsskadede Alves undtaget.

Mest kommenterede nyheder