
Teis Markfoged
Jesper Sørensen håber på klar Alves til sæsonstart
Cheftræner Jesper Sørensen melder, at Frederik Alves ser stærk ud. Det er dog for tidligt at se ham i kamp allerede nu.

Frederik Alves var en klippe i Brøndby IFs solide forsvar sidste efterår. Lige indtil han blev alvorligt skadet.
I et interview til BrøndbyLyd åbner de blå-gules cheftræner, Jesper sørensen op omkring centerforsvarerens længe ventede comeback.
- Han har haft en lang skadespause, og hans akillessene er ved at være stærk igen. Vi passer selvfølgelig på ham, efter så lang en pause, og ser hvor meget vi kan presse ham nu.
- Men han er ved at være klar igen, og han ser stærk ud, i forhold til hvor vi havde forventet han skulle være. Så lidt foran planen og vi håber at han kan være klar til sæsonstarten.
På lørdag spiller Brøndby denne pre-seasons første træningskamp. Vejle kigger forbi Bane 1 på Vestegnen. Fans skal dog ikke have store forventninger til at se Alves i aktion allerede nu.
- Det bliver nok for meget, at få ham i kamp nu her, men måske i den allersidste træningskamp, skulle han gerne kunne få noget spilletid.
Træningskampen lørdag mod Vejle spilles kl. 14.