3POINT
1710101753-21.VFF-BIF10-03-20241-2(15of100).jpg

Teis Markfoged

Nyheder10. mar. 2024

Jesper Sørensen: Fedt at vi kan hive os selv op

Brøndby rejste sig og slog igen efter et hårdt slag mod Viborg. Og det er positivt, siger Jesper Sørensen i mixed zone efter kampen.

3point person
Anders Villaume Vestergaard10. mar. 2024

- Det var ikke sen særligt god start på kampen. Jeg synes faktisk, det var den mindst gode halvleg, vi har spillet i år. Vi var lidt heldige med at komme til pause med et nul. 

Sådan sagde Jesper Sørensen efter kampen mod Viborg, der trods en mindre god første halvleg af de blå/gule blev vundet med 2-1. 

Skuffelsen lurede lige om hjørnet, da værterne fra domkirkebyen udlignede kort før tid. Men Brøndby rejste sig igen og scorede til 2-1 kort efter.  

- Det er fedt, at vi kan hive os selv op og ikke være mere skuffede, end at vi kan komme med en slutspurt, der giver et mål. 

Men trods den sene sejr ser Brøndby-træneren stadig muligheder for forbedringer, inden den i næste runde hedder Silkeborg på hjemmebane.  

- Vi havde nogle problemer med vores pres, boldomgang, og så får vi ikke lavet de spændinger, vi skulle. Når vi angreb og skulle sætte den sidste aflevering, løb det ud i sandet. 

- Så det var godt, at vi kunne kæmpe, fighte, hænge i og blokere skud foran mål, når modstanderen er farlig. Det var de i første halvleg, men i anden halvleg blev det væsentligt bedre, siger han. 

Mest kommenterede nyheder